For anden gang på mindre end to måneder skal fodboldklubben Genoa have ny træner.
Mandag meddeler den italienske klub, at Andrea Mandorlini er blevet løst fra sin stilling.
Dermed fik Mandorlini blot seks kampe i spidsen for Genoa, der søndag tabte 0-3 til Udinese.
Mandorlini fik en godkendt start med fire point i de første to kampe, men derefter fulgte fire nederlag med en samlet score på 0-10.
Ny træner bliver Ivan Juric, men ny er dog så meget sagt. Således var det netop kroaten Juric, der blev fyret i Genoa for bare 49 dage siden.
Genoa ligger femtesidst i Serie A, men har dog ni point til nedrykningsstregen, hvorfor norditalienerne i det mindste ikke befinder sig i overhængende nedrykningsfare.
Med fyringen af Mandorlini har Serie A budt på 11 trænerfyringer siden juli sidste år.
Roma holder snor i Juventus i toppen af Serie A
TV: Her sender Higuain Juventus tættere på guldet
Argentinsk stjerne fik hadefuld modtagelse i Juventus-bommert