Gigant i knæ: - Fundamentet er elendigt

Med en aktuel niendeplads i Serie A, og to nederlag i træk til henholdsvis Sassuolo og Hellas Verona i ligaen er krisen for alvor begyndt at kradse i Juventus

Manuel Locatelli og resten af Juventus mandskabet led et overraskende nederlag på 2-1 til Hellas Verona i lørdags. Foto: Ritzau Scanpix
Manuel Locatelli og resten af Juventus mandskabet led et overraskende nederlag på 2-1 til Hellas Verona i lørdags. Foto: Ritzau Scanpix

Juventus ansatte i sommer Massimiliano Allegri på ny for at komme tilbage til de gamle dyder, efter klubben fyrede Andrea Pirlo, der kun kunne få Torino-klubben frem til en fjerdeplads sidste sæson.

Allegri har dog ikke kunnet indfri de forhåbninger, bestyrelsen havde til ham, og Juventus er lige nu i en kæmpe krise.

Det er blot blevet til 15 point i 11 kampe for Den Gamle Dame, og klubben har lige nu 16 point op til Napoli og AC Milan, der sidder på toppen af Serie A.

TV2 sports italienske fodboldekspert Martin Mikkelsen mener, at krisen skyldes de mange lappeløsninger, klubben har lavet de seneste år.

- Juventus har skiftet træner tre gange nu på tre somre, og det i sig selv er et elendigt fundament for at skabe gode præstationer. Det med at starte forfra hver sommer er simpelthen for svært, forklarer eksperten, der heller ikke mener, at spiller-materialet er godt nok.

- Spiller-materialet er til mere end, hvor de ligger lige nu, og de skal nok også kravle længere op, men holdet mangler et klart spilkoncept, og derfor leverer spillere som f.eks. Locatelli og Chiesa ikke på det niveau de burde.

Artiklen fortsætter under billedet..

Det gik noget bedre for Massimiliano Allegri i hans første periode i Juventus, hvor han vandt samtlige mesterskaber fra 2014-2019. Foto: Ritzau Scanpix
Det gik noget bedre for Massimiliano Allegri i hans første periode i Juventus, hvor han vandt samtlige mesterskaber fra 2014-2019. Foto: Ritzau Scanpix

Røde kinder og desperation
Martin Mikkelsen mener ikke, at man kan skyde skylden på Massimiliano Allegri. Han tror derimod, at bestyrelsen i Juventus har fortrudt.

- Jeg tror, der sidder nogen folk med rigtig røde kinder i klubbens bestyrelseslokale. Jeg ved selvfølgelig ikke, hvad der foregår internt i klubben, men udadtil ligner det, at de har fortrudt, at de dengang skilte sig af med Allegri og ansatte Sarri.

Massimiliano Allegri vandt lige knap 71% af sine kampe i hans første periode i Juventus.

Juventus' kampprogram gør ikke situationen bedre for Allegri og co. Holdet skal nemlig møde Fiorentina, Lazio, Chelsea og Joakim Mæhles Atalanta i de næste fire kampe.

Juventus fik en lille oprejsning i tirsdagens Champions League kamp mod Zenit, hvor de med en sejr sikrede sig videre avancement fra puljen.

 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby