Græd efter nederlag - sendt direkte i træningslejr

Torino tabte lørdag 0-7 på hjemmebane til Atalanta. Træner Walter Mazzari undskyldte straks og sendte så sine spillere i træningslejr

Torino fik en ordentlig øretæve lørdag aften. 0-7 tabte de til Atalanta. Foto: Jonathan Moscrop / Sportimage/ Cal Sport Media / Ritzau Scanpix
Torino fik en ordentlig øretæve lørdag aften. 0-7 tabte de til Atalanta. Foto: Jonathan Moscrop / Sportimage/ Cal Sport Media / Ritzau Scanpix

Spillerne var i tårer, og træneren måtte undskylde …

Torino havde en frygtelig lørdag aften. Serie A-klubben indkasserede syv scoringer på hjemmebane mod et veloplagt Atalanta-mandskab, der tog hjem til Bergamo med en 7-0-sejr.

Atalanta er med afstand det mest målfarlige hold i Italien, og de kunne have vundet opgøret i Torino endnu større.

Målmand Salvatore Sirigu var bedste Torino-spiller, og det fortæller ikke så lidt om hjemmeholdets præstation.

Det var første gange nogensinde, at Torino indkasserede syv scoringer i en Serie A-hjemmekamp, og de to spillere Lorenzo De Silvestri og Vicenzo Millico var i tårer efter afklapsningen.

- Jeg er er kommet her for at undskylde for en uacceptabel præstation. Jeg har allerede fortalt spillerne, at vi tager direkte i træningslejr, og så må vi se, hvad der sker, sagde Torino-træner Walter Mazzari på den efterfølgende pressekonference ifølge Football Italia.

- Alt i dag var uacceptabelt. Den præstation kan man ikke retfærdiggøre. Alt, vi kan gøre, er at undskylde. Der er ikke mere at sige, sagde den modløse Torino-træner.

Flere af Torinos ultras skred efter en times spil ved stillingen 0-5 og valgte i stedet at protestere uden for stadion. Både præsident Urbano Cairo og trænere Mazzari fik hårde ord med på vejen.

Torino, der ligger nummer ti i Serie A, møder tirsdag Simon Kjærs Milan i kvartfinalen i Coppa Italia.

Foto: Massimo Pinca/Ritzau Scanpix Italiensk fodbold Alt hænger på 'fantastisk' dansker

Brøndby-ejer Jan Bech Andersen afviser at være i dialog med Red Bull. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix Brøndby Brøndby-ejer afviser Red Bull-snak: - Skal respektere klubbens værdier

Foto: Chris Brunskill/Getty Images Engelsk fodbold Fodboldspiller død: Fik tæsk i byen før kamp

14 kommentarer
Vis kommentarer