Grove italienske beskyldninger: Præsidenten er en idiot!

Lazios præsident, Claudio Lotito, er kommet i modvind, efter en telefonsamtale er dukket op, hvor han langer ud efter flere fra det italienske fodboldforbund

Kontroversielle Claudio Lotito i selskab med hollandske Stefan de Vrij. (Foto: AP)
Kontroversielle Claudio Lotito i selskab med hollandske Stefan de Vrij. (Foto: AP)

Lazio-præsidenten, Claudio Lotito, kom tidligere på ugen i strid modvind, da en telefonsamtale mellem ham og Salernitans ejer blev lækkert til italienske medier.

I løbet af samtalen fik Lotito nemlig både sagt, at Juventus' præsident, Andrea Agnelli, hader ham. At Serie B-præsidenten, Andrea Abodi, er en idiot, mens han også sagde, at det ville være en katastrofe for tv-rettighederne i Serie A, hvis Carpi eller Frosinone skulle ske at rykke op i Serie A.

Nu svarer Lotito dog igen i et interview med den italienske avis Corriere della Sera, men han trækker ikke sine udtalelser tilbage. I stedet slår han fast, at alt hvad han har sagt har hold i virkeligheden.

- Selvfølgelig har jeg sagt alt det. Kan I måske forestille jer en Serie A med Carpi, Frosinone, Sassuolo, Empoli og Cesena? Det er alle fantastiske byer, men det er små og svage fodboldhold. Økonomisk set ville fodboldens økonomi kollapse. Det er elementært, siger Claudio Lotito.

Sport og Spil Langt væk fra banen: Fodboldens vildeste skænderier

- Jeg ved, hvad jeg snakker om, når det kommer til økonomi. Det var mig, som sikrede 8,9 milliarder til Serie A, og det var mig, der fik Sky og Mediaset til at forhandle.

- Jeg foreslog en reform, som gik ud på, at kun det øverste hold i Serie B automatisk skulle kunne rykke op, mens andre skulle spille play-off mod holdene i Serie A for at rykke op.

- Men i stedet afslog Abodi, den idiot. Han vil garantere at tre hold som miminum bliver rykket op fra Serie B. Hvorfor? Fordi han er ligeglad med økonomi, tv-rettigheder og med, at det kan få hele det italienske fodboldsystem til at kollapse, siger Claudio Lotito.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere