Guld-drømmen lever!

Romelu Lukaku lukkede med en flot scoring, da Inter sikkert vandt 3-0 over danskerklubben Genoa i Serie A

Christian Eriksen og Inter er stadig med i titelkampen. Foto: Ritzau Scanpix
Christian Eriksen og Inter er stadig med i titelkampen. Foto: Ritzau Scanpix

Inter sikrede sig lørdag aften en flot 3-0-sejr, da holdet var på besøg hos Genoa i den bedste italienske fodboldrække, Serie A.

Sejren blev sikret på to scoringer af Romelu Lukaku og et mål af Alexis Sánchez, og den betyder, at Inter rykker op på andenpladsen i Serie A.

Det skal du passe på: Sådan har Ekstra Bladets ekspert blandet kortene til den sidste runde Sport og Spil Advarer inden sidste runde: Begå ikke den fejl

Der er fire point op til førerholdet Juventus, der samtidig har en kamp i hånden i forhold til Milano-klubben. Inter mangler at spille to kampe i den italienske liga, der længe var afbrudt på grund af udbruddet af coronavirus.

Den danske profil Christian Eriksen, der i vinter skiftede fra Tottenham til Inter, var for anden kamp i træk med fra start for gæsterne.

Hos hjemmeholdet var den danske landsholdsback Peter Ankersen valgt fra start. Det var første gang siden februar, at den tidligere FCK-spiller var foretrukket i startopstillingen. Lasse Schöne blev skiftet ind efter en times spil for Genoa, mens Lukas Lerager var ude med karantæne.

Christian Eriksen var generelt meget synlig og involveret i flere farlige situationer offensivt. Den sidste skarphed manglede dog også et par gange.

Efter 20 minutter kombinerede Eriksen fint med den belgiske angriber Romelu Lukaku, og det endte med en skudmulighed til Marcelo Brozovic. Kroatens afslutning gik dog lige forbi den ene stolpe.

Christian Eriksen var for anden kamp i træk valgt fra start, da Inter på udebane slog danskerklubben Genoa. Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters
Christian Eriksen var for anden kamp i træk valgt fra start, da Inter på udebane slog danskerklubben Genoa. Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters
 

Lidt senere fandt Eriksen og Lukaku igen hinanden, men denne gang var det danskerens afslutning, der ikke blev god nok.

Efter 34 minutters spil lykkedes det for Inter at komme på tavlen. Lukaku dukkede op bagest i feltet og headede den fra tæt hold i mål.

Sidst i første halvleg sendte Eriksen et farligt indlæg ind i Genoas felt, men ingen af danskerens holdkammerater fik udnyttet muligheden.

Efter lidt over en times spil skiftede Inter tre spillere ud. Blandt dem var Christian Eriksen, der dermed ikke nåede at blive noteret for hverken mål eller assist i sin 20. kamp i Inter-trøjen.

Med ti minutter tilbage af opgøret gjorde Alexis Sánchez det til 2-0, da han sparkede et godt indlæg fra Victor Moses i mål.

Til allersidst lukkede og slukkede Romelu Lukaku med en flot scoring til 3-0. Belgieren modtog bolden i en omstilling og afdriblede et par Genoa-spillere, inden han sikkert sendte bolden over i det lange hjørne.

Se også: Hyldes efter topbrag

Se også: Medie: Overvejer chokskifte!

18 kommentarer
Vis kommentarer