Håner Ronaldo for kommentar

Zlatan Ibrahimovic lod sig ikke distrahere af Cristiano Ronaldos forsøg på at psyke svenskeren under et straffespark

Zlatan vendte sig straks mod Ronaldo efter sin straffe-scoring. Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix
Zlatan vendte sig straks mod Ronaldo efter sin straffe-scoring. Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix

Det var en presset situation, da Zlatan Ibrahimovic skulle forsøge at eksekvere fra straffesparkspletten tirsdag aften.

Hans hold, AC Milan, var bagud 0-2 mod titelfavoritterne Juventus i en kamp, Milano-klubben meget gerne skulle have point i for at holde trit med pladserne om Europa-fodbold næste sæson.

Men kender man Zlatan, ved man, at det ikke er noget han ryster på hverken hånd eller fod over.

Heller ikke selvom en vis portugiser forsøgte at psyke den store svensker under forsøget.

Således blev Cristiano Ronaldo hørt råbe ad sin polske målmand Wojciech Szczęsny op til sparket, at den skulle han nok klare.

'Du kender ham, Tek,' skulle 35-årige Ronaldo have råbt.

Men Zlatan? Han scorede. Men jublen vekslede han til hånende blikke mod Ronaldo, der opgivende måtte grine af episoden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Efter Zlatans straffe-scoring begyndte det virkelig at rulle for AC Milan. Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix
Efter Zlatans straffe-scoring begyndte det virkelig at rulle for AC Milan. Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix
 

Ondt blev værre
Selvom Ronaldo tog straffe-episoden med et grin, skulle der ikke være noget at grine af resten af kampen for hans Juventus-mandskab.

Blot fem minutter senere stod den pludselig 3-2 til AC Milan, efter Franck Kessié først konverterede et Ibrahimovic-oplæg og Rafael Leao minuttet senere vendte kampen helt på hovedet med sin scoring.

4-2 skulle kampen slutte, da Ante Rebic også med sin scoring ti minutter før tid ville være med.

Og således lukkede ligaens ellers notorisk bedste forsvar i mange sæsoner fire kasser ind på en halv halvleg.

Se også: Total nedsmeltning

Det er selvfølgelig ikke smart, når liga-titlen endnu ikke er helt i hus, selvom sæsonens største konkurrent, Lazio, har lidt noget af et formdyk.

De sidste to kampe har hovedstadsklubben smidt føringen til upåagtede Lecce og desuden fået deres egen afklapsning af AC Milan, der tog fra Rom med en sejr på 3-0.

Se også: Guldjagt lider kæmpe knæk

Med syv runder af Serie A igen er status altså, at Juventus har en føring på syv point til Lazio, der pludselig skal tage sig sammen for overhoved at slutte med medaljer med både Atalanta og Inter lige i hælene.

Torsdag aften skal Christian Eriksen og Inter se, om de kan lægge billet ind på bronze, når de besøger oprykkerne Hellas Verona.

Se også: Kæmpe transfer: Gør Eriksen selskab

Se også: 'Jeg ville skamme mig foran spejlet!'

0 kommentarer
Vis kommentarer