Det var som et italiensk eventyr for den store angriber Romelu Lukaku.
I sidste sæson var belgieren her, der og alle vegne, da han sammen med Inter vandt det italienske mesterskab.
23 kasser bankede landsholdsspilleren ind i Serie A, og hovedpersonen sluttede som den næstmest scorende i Italien.
Så tog Lukaku et valg, som han fortryder dagen i dag - han skiftede nemlig til Chelsea i sommer.
Afskeden med Inters fans var ikke den kønneste en af slagsen, og det indrømmer angriberen i et nyligt interview med Sky Sports Italia.
I selvsamme interview undskylder Lukaku, for måden han sagde farvel på i Milano, men Inters mest inkarnerede fans blæser på belgierens ord.
Nærmere sagt - de har hængt deres tidligere stjerne til tørre i nærheden af San Siro, hvor Inter optræder på eget græs.
- Det er lige meget, hvem der løber væk i regnen. Det betyder noget, hvem der bliver stående i stormen. Farvel Romelu, lyder beskeden fra Curva Nord.
Reaktionen kommer i kølvandet på det opsigtsvækkende interview, som Lukaku for nyligt har givet til Sky Sports Italia.
Her fortæller angriberen, at han ikke er glad i Chelsea og kritiserer cheftræner Thomas Tuchels systemet.
Romelu Lukaku beretter også, at han ønsker en returbillet til Inter, hvor belgieren spillede 95 kampe og nettede 64 gange.
--------- SPLIT ELEMENT ---------