Hakkende Juventus snupper pligtsejr over bundhold

Salernitana gjorde kampen uskøn, da Juventus tirsdag kom forbi og tog en sejr med hjem

Álvaro Morata scorede til 2-0 og fremtvang et straffespark til allersidst. Foto: Carlo Hermann/Ritzau Scanpix
Álvaro Morata scorede til 2-0 og fremtvang et straffespark til allersidst. Foto: Carlo Hermann/Ritzau Scanpix

Der var tale om en pligtsejr, da Juventus tirsdag aften slog bundholdet Salernitana med 2-0 på udebane i Serie A.

Det var dog ikke en poleret indsats, der sikrede Juventus de tre vigtige point.

Hjemmeholdet stod langt tilbage og gjorde det svært for gæsterne at få noget ud af det ellers store overtag. Undervejs var Salernitana sågar millimeter fra en udligning til 1-1.

Men det lykkedes altså for Massimiliano Allegris tropper at rejse hjem med en sejr, som sørger for, at klubben ikke mister kontakten til de seks bedste hold i tabellen.

Juventus er på syvendepladsen med lige så mange point som Fiorentina på sjettepladsen. Der er 11 point op til Napoli på førstepladsen.

Klubben fra Torino så godt ud fra kampens begyndelse og virkede opsat på at få tingene sat hurtigt på plads mod et svagt spillende hjemmehold.

Det gav pote efter 21 minutter, da Paulo Dybala spillede pingpong med svenske Dejan Kulusevski, inden han fra kanten af feltet trykkede bolden hårdt i mål ved roden af den ene stolpe.

Bare syv minutter senere scorede Giorgio Chiellini efter et frispark, men Moise Kean havde været i offside i situationen, og målet blev annulleret.

Juventus sad på begivenhederne igen i anden halvleg, men det var ikke overbevisende. Salernitana-spillerne var samtidig vågne og klar, når chancerne for modangreb bød sig.

Det skete blandt andet efter 57 minutter, da Luca Ranieri fik en kæmpe chance og kanonerede bolden på stolpen.

Juventus havde svært ved at bryde hjemmeholdets defensiv ned, men efter knap 70 minutter lykkedes det.

Federico Bernardeschi lagde bolden ind til forreste stolpe, hvor Álvaro Morata satte foden på og dirigerede den forbi Salernitanas målmand til 2-0.

Álvaro Morata var også i hovedrollen til allersidst, da han fremtvang et straffespark, som Paulo Dybala sparkede langt over mål.

Tidligere på aftenen vandt Atalanta med Joakim Mæhle på bænken med 4-0 over Venezia, mens Fiorentina slog Sampdoria med 3-1. Hos Sampdoria er Mikkel Damsgaard fortsat helt ude med en skade.

Verona og Cagliari spillede 0-0.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.