Helt uhørt! Målræv tangerer legende

Fabio Quagliarella scorede for 11. kamp i streg i Serie A, da Sampdoria besejrede Udinese i et danskeropgør.

Fabio Quagliarella er varm. Målvarm! Foto: AP
Fabio Quagliarella er varm. Målvarm! Foto: AP

Den argentinske fodboldlegende Gabriel Batistuta scorede mindst et mål i 11 Serie A-kampe i træk for Fiorentina i sæsonen 1994-1995.

Rekordstimen har han haft for sig selv indtil lørdag aften, da Fabio Quagliarella tangerede den i en Sampdoria-sejr på 4-0 over Udinese.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den rutinerede målræv fylder 36 år i næste uge, men er i gang med en af sine bedste sæsoner i Sampdoria.

Lørdag kunne han glæde sig over den imponerende rekord efter 31 minutter, da han satte et straffespark i nettet til stor glæde for tilskuere og medspillere.

Ti minutter inde i anden halvleg blev han dobbelt målscorer og kom dermed op på 16 mål for sæsonen. Han lægger sig dermed alene på toppen af topscorerlisten foran Duvan Zapata (Atalanta) og Cristiano Ronaldo (Juventus).

Hos Sampdoria var Joachim Andersen med til at holde nullet, mens Jens Stryger Larsen var i startopstillingen hos gæsterne fra Udine.

De tre point flytter Sampdoria op på femtepladsen med 33 point. Udinese på 15.-pladsen kæmper for at holde bundholdene under sig.

Se også: Premier League-klub udlejer dansker

Se også: Storklub overrasker: Han er deres nye træner

Se også: Premier League-spiller amok: Arresteret på træningsbanen

1 kommentar
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere