Han bombede mål ind for Danmark, men lørdag eftermiddag må Rasmus Højlund tage plads på bænken for Atalanta.
Cheftræner Gian Piero Gasperini spiller i stedet med Luis Muriel og Duvan Zapata på toppen fra start.
I seneste opgør for Atalanta spillede Højlund heller ikke fra start. Han kom dog ind med 12 minutter igen og blev matchvinder med en scoring til slutresultatet 2-1.
Også Joakim Mæhle tager lørdag plads på bænken.
Atalanta møder Cremonese ude og indtager sjettepladsen i Serie A inden opgøret.
20-årige Højlund scorede hattrick mod Finland for halvanden uge siden i sin bare tredje landskamp.
Tre dage senere scorede han så to mål ude mod Kasahkstan, da Danmark tabte.
Under landskampene hyldede Atalanta på Twitter flere gange den danske stjerne, hvor de beskrev ham som 'ustoppelig' og jublede over, at han havde scoret hele fem mål i to opgør.
Hvor mange millioner kroner koster Højlund? Læs meget mere om Danmarks angrebstjerne her.
En ukendt FC Midtjylland-spiller eller -ansat har sat sine Superliga-medaljer til salg på nettet. Hør mere i 'Sladderligaen' herunder eller i din podcast-app