Hvæsende Balotelli: - Skam jer!

Brescias stjerneangriber langer hårdt ud efter både racisterne i italiensk fodbold - og dem, der afviser at der skete noget søndag

Du skal ikke komme og fortælle Ivan Juric, hvordan tingene er. Og du skal i hvert fald ikke komme og flæbe over, at du er blevet verbalt overfaldet med abelyde - bare fordi du er sort.

For Ivan Juric har prøvet det, der er værre.

Den kroatiske fodboldtræner, der blev født i Split i det kommunistiske Jugoslavien og brød igennem som fodboldspiller i Hajduk Split, mens borgerkrigen rasede på Balkan, fortalte søndag, at han er blevet kaldt mange ting i sit liv. Lorte-sigøjner er et af dem, fortalte han pressen med et træk på skuldrene.

Så når Mario Balotelli lavede en scene på stadion i Verona og truede med at udvandre, fordi nogle Verona-fans havde råbt racistiske ytringer efter ham, var det sgu at overdrive. At gøre for meget ud af det.

- Jeg er ikke bange for at sige, at der ikke var racistiske tilråb i dag, sagde han til Sky Sports Italia efter kampen, hvor Verona slog Balotellis Brescia 2-1.

- De har måske hånet og latterliggjort en stor spiller, men der var ikke noget i det. Intet. Jeg er blevet kaldt en lorte-sigøjner mange gange, og Italien bevæger sig generelt i en retning, der handler om at bebrejde udlændinge for alt, men det var ikke tilfældet i dag, sagde Ivan Juric og understregede, at han bestemt ikke bryder sig om racisme.

'I har vist jer som rigtige mænd'
Balotelli var af en anden overbevisning. Mest oprørt i øjeblikket, da han havde sparket bolden ud mod tilskuerne, som han mente, havde råbt ad ham. Men også da han momentet efter ville ud af banen, ud af stadion og væk fra alting. Det lykkedes nu holdkammerater og modstandere at berolige ham, så han endte med at spille kampen til ende (og i øvrigt score et lækkert mål kort før tid).

Agostino Di Bartolomei inden Europa Cup-kampen mod FC Köln - og Stefan Engels i hvidt. Foto: All Over Press Sport og Spil Roma-chefens totale nedtur: Tabte til Liverpool og begik selvmord

Men hans uenighed med Juric er der endnu.

Præcis i hvilken udstrækning vides af gode grunde ikke, men hans reaktion på Instagram søndag aften var ikke til at tage fejl af.

- Tak til alle mine kollegaer på banen og udenfor for den solidaritet, jeg mærkede, og alle beskederne, jeg har fået fra jer fans. Mange tak. I har vist jer som rigtige mænd ikke som den der benægter beviserne. #notoracism, skrev han og refererede helt eller delvist til Juric' kommentar.

Siden fulgte en Insta-story, som han smækkede på sin profil søndag aften. Den viste Veronas fans, der sang mod ham. Til det skrev han: 'Disse 'mennesker' på det tribuneafsnit der lavede abelyde. Skam jer, skam jer, skam jer! Foran jeres børn, hustruer, slægtninge, forældre, venner og bekendtskaber...skam'.

Opbakningen fra agent Mino Raiola samt Balotellis chef, manager Eugenio Corini, var der omgående. Og Brescia Calcio sendte efterfølgende en pressemeddelelse på gaden.

- Denne eftermiddag skete det for en af vores spillere, men det kunne være sket for alle på et hvilket som helst hold, og straffen bør være hård og bestemt. Fodbold er for alle, og alle fortjener den samme respekt, skrev klubben.

12-årige udsat for racisme
De seneste år har racismen levet blandt visse italienske fodboldfan-fraktioner, hvilket er kommet til udtryk gentagne gange mod såvel italienske som udenlandske spillere. Så sent som i 2019 har der været adskillige eksempler, og en rapport i september fastslog, at der de seneste to sæsoner har været 80 (!) episoder i italiensk ungdomsfodbold!

Luciano Re Ceccioni i den velkendte lyseblå Lazio-trøje, som han bar fra 1972 til sin død i begyndelsen af 1977. Foto: Reuters Sport og Spil Stjernens dårlige dømmekraft kostede ham livet

Børn helt ned til 12 års-alderen er blevet udsat for racisme fra modstandere og tilskuere ifølge en uafhængig undersøgelse foretaget af Italiens ’Osservatorio su razzismo e antirazzismo nel calcio' - Observatoriet med fokus på racisme og anti-racisme i fodbold.

- Opmærksomheden har udelukkende været på, hvad der sker i Serie A eller B. Men der er derudover mange episoder på ungdomsholdene, især blandt de helt unge spillere. Det betragtes ikke som et alvorligt problem. Virkeligheden er dog, at der alene de sidste par år har været registreret omkring 80 episoder, siger chefen for observatoriet Mauro Valeri.

Eugenio Corini i aktion i kampen mod Inter forleden. Nu er han fyret i Brescia. Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix
Eugenio Corini i aktion i kampen mod Inter forleden. Nu er han fyret i Brescia. Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Brescias fans, der som tilhængere af et oprykkerhold har fået en svær start på tilværelsen i Serie A, fik dog også andet at forholde sig til søndag aften og mandag morgen. For klubben valgte sent søndag at fyre cheftræner Corini, selvom denne stod bag oprykningen sidste sæson.

En placering som tredjesidst efter syv nederlag i ti kampe var for meget at bære.

Se også: Rasende legende bortvist efter Simon Kjær-episode


Se også: Truet med pistoler: Fodboldstjerne overfaldet

Pablo Osvaldo scorede fire mål i 14 landskampe - heriblandt et eminent et af slagsen i 2-2-kampen mod Danmark i 2013. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Sport og Spil Ballademageren fra helvede: Han brændte alle sine broer

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere