Hylder Eriksen: - Han er en mester!

Christian Eriksen har gjort Inter mere uforudsigelige, siger tidligere Lazio-boss

Ekstra Bladet talte ved transferdeadline i februar med landstræneren om hans holdning til, at Christian Eriksen blev i Inter

Da året begyndte var Inter lige i hælene på bysbørnene fra AC Milan, der lå som duks på førstepladsen i Serie A.

Den første halvdel af sæsonen bød på sporadiske optrædener i den sort-blå trøje for Christian Eriksen, men siden kalenderen har skrevet 2021, har offensivspilleren fra Middelfart været en fast del af Antonio Contes startopstilling.

Det har kastet en førsteplads i Serie A af sig med et forspring på 11 point ned til netop AC Milan på andenpladsen efter 11 sejre i træk for Inter.

Ifølge den tidligere Lazio-træner Delio Rossi er Christian Eriksen medvirkende til det.

- Eriksen er kommet ind på holdet og har givet Inter mere uforudsigelighed, siger 61-årige Rossi ifølge Tribal Football til TMW Radio.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Delio Rossi har været træner i italiensk fodbold i 25 år. Foto: Paolo Giovannini/Ritzau Scanpix
Delio Rossi har været træner i italiensk fodbold i 25 år. Foto: Paolo Giovannini/Ritzau Scanpix
 

I sin ros pointerer Rossi, at det har taget Eriksen tid at komme til det niveau.

- Så snart han forstod den italienske måde at spille fodbold på, gav han Inter, det ekstra de manglede, som den mester han er, siger Delio Rossi, der vandt den italienske cupturnering med Lazio i 2009.

Søndag skal Inter forsøge at fastholde mesterskabskursen i en svær udekamp mod Napoli.

Christian Eriksen er godt på vej mod at lave en 'Bendtner', hvis Inter skulle ende med at vinde at løfte mesterskabspokalen. Det kan du læse mere om her.

Dyk ned i en af de 'glemte' danske succeser: Oliver Abildgaard fortæller om sit russiske eventyr her (PLUS+).

På lørdag sender Ekstra Bladet eksklusivt Copa del Rey-finalen mellem Barcelona og Athletic Bilbao. Kan Martin Braithwaite løfte sit første trofæ for storklubben. Se med her (PLUS+)