Inter henter italiensk back i Newcastle

Den italienske klub Inter forstærker sig med italiensk back, der tidligere har været i klubben

(Foto: Armando Franca/AP)
(Foto: Armando Franca/AP)

José Mourinho kaldte ham den nye Paolo Maldini, men italienske Davide Santon havde ganske forståeligt svært ved at leve op til en af italiensk fodbolds største legender, da han spillede i Inter. Derfor solgte klubben forsvarsspilleren til engelske Newcastle United i 2011, men nu er Davide Santon tæt på at være tilbage i klubben, hvor det hele tog fart.

Ifølge flere engelske medier er Newcastle og Inter nemlig blevet enige om Davide Santon.

I denne sæson har Davide Santon, 24, været skadet det meste af efteråret, og da han så blev klar igen, var der ikke plads til backen på på Newcastle-holdet. Det har fået den engelske og den italienske klub til at forhandle, og de to klubber er enige om at sende Santon tilbage til Inter på en lejeaftale med mulighed for at gøre transferen permanent til sommer.

Den italienske forsvarsspiller har otte landskampe på cv'et, og han nåede at spille 82 gange i Premier League for Newcastle United. Nu vender han altså tilbage til klubben, hvor han allerede som 17-årig fik sin debut for førsteholdet.

Det ventes, at de to klubber gør aftalen officiel senere mandag.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere