Inter holder skydetelt i pligtsejr

En sejr på 2-0 er ikke altid overbevisende, men det var Inters hjemme mod Spezia onsdag aften i Serie A

Roberto Gagliardini sparker Inter i front efter 35 minutters spil af hjemmekampen mod Spezia. Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix
Roberto Gagliardini sparker Inter i front efter 35 minutters spil af hjemmekampen mod Spezia. Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix

De forsvarende mestre fra Inter holder presset på Napoli og AC Milan i toppen af Serie A.

Med en sejr på 2-0 efter et regulært skydetelt hjemme mod Spezia fra modsatte ende af tabellen rykker mesterholdet forbi byrivalerne fra AC Milan og op på andenpladsen. I hvert fald midlertidigt.

Milan spiller senere onsdag mod Genoa og kan komme op på 35 point. Inter har 34 point. Topholdet Napoli har også 35 point, men for en kamp mindre end Milan efter onsdag.

Mesterholdet Inter sad tungt på kampen, som fra start tenderede stormløb mod gæsternes mål.

Spezia var kun i sjældne tilfælde i nærheden af Inters felt, mens Ivan Provedel i Spezia-målet ikke havde mange rolige stunder.

I de første 45 minutter sendte Inter 13 afslutninger afsted, og den ene af dem kunne Provedel ikke stoppe.

Med en elegant hælaflevering på kanten af feltet satte Lautaro Martínez holdkammerat Roberto Gagliardini op, og han sparkede hjemmeholdet i front.

Den sidste rest af tro på et uventet point til gæsterne forsvandt 12 minutter efter pausen, da Lautaro Martínez fik et skudforsøg blokeret af en Spezia-hånd i feltet.

Argentineren eksekverede selv straffesparket.

Spezia kom frem til et par afslutninger i den sidste halve time, men Inter var i total kontrol hele vejen.

Gæsterne kan faktisk være tilfredse med at slippe fra Milano med et nederlag på 0-2 efter et opgør, hvor Inter noterede hele 30 afslutninger.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

En fuldtonet skandale