Inter konsoliderer førsteplads med stor sejr

Inter havde ingen problemer, da holdet bankede bundholdet Salernitana med 5-0 i Serie A

Den argentinske angriber Lautaro Martinez blev hyldet af holdkammeraterne efter sin scoring mod Salernitana. Foto: Ciro De Luca/Reuters
Den argentinske angriber Lautaro Martinez blev hyldet af holdkammeraterne efter sin scoring mod Salernitana. Foto: Ciro De Luca/Reuters

Det forsvarende italienske mesterhold, Inter, har for alvor fundet formen i denne sæson.

Fredag slog holdet på udebane bundholdet Salernitana med 5-0 i et opgør, hvor der aldrig var tvivl om resultatet.

Det var Inters femte sejr i træk i Serie A.

Inter har dermed 43 point efter 18 kampe på førstepladsen. Bysbørnene AC Milan er toer med 39 point efter 17 kampe.

Kampbilledet i fredagens opgør mod Salernitana var så ensidigt, at dommeren fløjtede af, lige efter at uret havde rundet 90 minutter.

Inter havde fem forskellige målscorere i kampen, som kroatiske Ivan Perisic åbnede efter 11 minutters spil med en hovedstødstræffer.

Den hollandske back Denzel Dumfries bankede flot Inter på 2-0 efter oplæg af Edin Dzeko efter godt en halv times spil, og dermed slap hjemmeholdet i første halvleg.

Alexis Sánchez og Lautaro Martínez kom i løbet af anden halvleg begge på tavlen for anden kamp i træk, inden den indskiftede midtbanespiller Roberto Gagliardini lukkede til 5-0 kort før tid.

Inter lukker onsdag sit 2021 med en hjemmekamp mod Torino.

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.