Inter registrerer ikke Eriksen

Christian Eriksen kommer ikke til at optræde for Inter i resten af 2021

Inter registrerer ikke Eriksen

Hjulmand har besøgt Eriksen i Italien: Det hele foregår i Christians tempo

Det er snart tre måneder siden, at Christian Eriksen faldt om i en landskamp mellem Danmark og Finland med hjerteproblemer, og det er stadig uvist, hvornår han kommer til at gøre comeback.

Det kommer dog med al sandsynlighed ikke til at ske i 2021.

Hans klub, Inter, har således offentliggjort den trup, de har registreret til Champions League-gruppespillet, og på listen figurerer Christian Eriksens navn ikke. Det gør danskerens navn heller ikke på Inters trupliste til Serie A, som den fremgår af ligaens hjemmeside.

Den 29-årige dansker kan altså først spille for Inter igen i foråret, såfremt han altså registreres i januar, hvor klubben igen kan registrere spillere.

Foto: Luca Bruno/Ritzau Scanpix
Foto: Luca Bruno/Ritzau Scanpix
 

For nylig udtalte Milan Skrinier, der er holdkammerat til Eriksen i Inter, at danskeren dog har et ønske om at vende tilbage på grønsværen. Det fortalte danskeren ifølge holdkammeraten til truppen, da han besøgte Inter i starten af august.

- Han kom ind i omklædningsrummet og fortalte os, hvordan han oplevede episoden. Han er rask, og han ønsker at vende tilbage. Men da der stadig er tvivlsspørgsmål, har vi forståelse for, at han ønsker at tage en pause. I sidste ende er det eneste, der er vigtigt, at han har det godt, sagde Milan Skriniar i et interview.

Landstræner Kasper Hjulmand har også understreger, at Christian Eriksen selv bestemmer tempoet i forhold til, hvornår han skal tilbage.