Inter-tiltro: Eriksen eneste mangel

Inter venter på at få Christian Eriksen tilbage, men er ellers i rimelig god forfatning trods de økonomiske vanskeligheder

'Chris, Chris, I love you' - Lukaku scorer og sender hilsen til Christian Eriksen

Inters mesterskabshold ligner ikke helt sig selv, men de vil stadig være slagkraftige i den kommende sæson under Simone Inzaghis ledelse.

Det vurderer James Horncastle fra verdens førende fodboldmedie, The Athletic.

Han dækker italiensk fodbold intenst og mener, at Inter trods udskiftningerne stadig har chancen for at spille med i toppen.

Transfers

Inter er i økonomiske problemer og har brug for at sælge - og at komme af med lønkroner. Her er deres vigtigste aktiviteter på transfermarkedet indtil nu.

 

Fremhævede afgange:

Romelu Lukaku -> Chelsea - 855 mio. kr.

Achraf Hakimi - > PSG - 446 mio. kr.

Matteo Politano -> Napoli - 141 mio. kr.

 

Fremhævede tilgange:

Zinho Vanheusden - 119 mio. kr.

Denzel Dumfries -  93 mio. kr.

Edin Dzeko - Gratis

Hakan Calhanoglu - Gratis

 

 

 

- Generelt har de stadig en god trup, og de har det bedste forsvar i ligaen. De har en god midtbane med Barrela, der gjorde det godt under EM og byggede videre på det, som han havde vist i mesterskabssæsonen. Brozovic, der går rundt på træningsanlægget med et legetøjsvåben og skyder på holdkammeraterne, viser, at stemningen er god, siger Horncastle i mediets podcast 'The Totally Football Show'.

- Den eneste, der mangler, er Eriksen på den midtbane. Ham venter de på, efter han fik hjertestop, siger han og tilføjer, at de har købt Hakan Calhanoglu, der kan dække kan danskerens position.

Et medlem af den medicinske komité under det italienske fodboldforbund, Francesco Braconaro, fortalte i juli, at den danske playmaker ikke kunne spille med pacemaker i Serie A, så det er fortsat uvist, hvordan klubben og Eriksen vil gebærde sig herfra.

Fra Italien forlyder det, at Inter er godt forsikret, så de kan i samarbejde med danskeren tage sig god tid til næste skridt.

Mattia Ozbot - Inter
Mattia Ozbot - Inter
 

Udover at der er hentet lidt ind for at dække Eriksens plads, så er der også fundet andre erstatninger, og her bliver hollandske Dumfries fremhævet.

Ved EM-slutrunden viste han sine store kvaliteter, og selvom han ikke er så god som Hakimi, så er han stadig en spændende tilgang, vurderer Serie A-eksperten.

- Jeg tror, at Inter kommer til at klare sig fint.

Læs hvorfor et Eriksen-skifte til Ajax kunne give mening her

Natten til søndag viser Ekstra Bladet eksklusivt det store boksebrag fra Las Vegas, hvor Manny Pacquiao skal bokse for første gang i to år i en kamp for VM-bæltet. Få adgang her (Ekstra Bladet+).