Tjener mere på Instagram end fodbold: Runder 200 mio. følgere
Cristiano Ronaldo rundede sidste uge 200 millioner følgere på Instagram som den første nogensinde.
Men hans 26-årige spansk-argentinske modelkæreste Georgina Rodríguez er formentlig hans største beundrer, og nu fortæller hun, hvordan hendes første møde med fodboldspilleren foregik i 2016 i den Gucci-butik i Madrid, hvor hun var butiksassistent.
- Hans højde, hans krop, hans skønhed fangede straks min opmærksomhed, siger Rodriguez i et interview med det italienske magasin Grazia.
- Jeg rystede over det hele foran ham, men en gnist blev antændt.
- Jeg er meget genert og måske ramte det mig mere foran en person, der med et enkelt blik havde ramt mig, siger Rodriguez.
- Derefter har måden, Cristiano har behandlet mig, taget sig af mig og elsket mig på, gjort resten, fortæller hun.
Se Cristiano-fotoet: Stjernens diller stjæler billedet
Georgina Rodriguez er på forsiden af det italienske magasin
Raser over usmagelige voldtægtskager: - Tror ikke mine egne øjne
Det har dog ikke kun været positivt for den unge model at møde Ronaldo. For presset var stort i starten, efter de første gang blev set sammen hånd i hånd i Disneyland i Paris.
- Situationen blev uudholdelig. Folk jagtede mig og ringede til mig, reportere kom ind i butikken, og de lod som om, at de var kunder.
- Efterhånden begyndte jeg at arbejde bag disken for at bremse pressens aggressive nysgerrighed, siger Rodriguez, der er datter en argentinsk kokain-smugler med et årti i fængsel.
Georgina Rodriguez ved Ronaldos side ved Marcas Legend-awards i juli og MTV-awards i november. Fotos: JUAN MEDINA/JON NAZCA/Ritzau Scanpix
Ronaldos mor: Han er offer for mafia
Se billederne: Fru Ronaldo viser undertøjet
Selv i dag er der konstant folk, der vil fotografere Georgina Rodriguez over alt, hvor hun går, og hun skal hele tiden bekymre sig om sin sikkerhed.
Alligevel er hun godt tilfreds.
- Jeg er heldig at være partner med tidernes bedste fodboldspiller, siger kvinden, der tidligere har arbejdet som danser, tjener og har været aupair hos en familie i Bristol.
Cristiano Ronaldo og Georgina Rodriguez har sammen datteren Alana Martina, der blev født i november 2017.
Fra tidligere har Ronaldo også tvillingerne Eva og Mateo fra juni 2017, der blev født af en såkaldt rugemor og Cristiano Jr fra juni 2010, hvor moderen er ukendt.
Ronaldo har tidligere været kæreste med den russiske model Irina Shayk. Deres fem-årige forhold blev dog afsluttet i januar 2015.
Sådan så hun ud i 2016, da Ronaldo mødte hende...
Georgina træner for at holde figuren...
Men der er også tid til at slappe af med Cristiano
Ronaldo overrasker: Det vil han lave efter karrieren
Ronaldos vilde liv: Skandalerne, kvinderne og familietragedien