Forleden skrev vi på Tipsbladet.dk, at Juventus-træner Massimiliano Allegri mener, at intet er umuligt i forhold til at vinde Champions League til næste sæson. Men nu er han mere konkret. Han siger nemlig, 'Den Gamle Dame' skal have som mål at vinde Champions League.
- Næste år skal vi gå efter at vinde Champions League. Det er reducerende kun at fokusere på Serie A. Champions League er en af de turneringer, hvor én hændelse går forkert, og du ikke har tid til at ændre på fejlen.
- Jeg mener, at vi - uanset hvilken formation, vi bruger - skal forbedre vores kontrol af bolden, når vi er under pres og fører. Vi må ikke tabe bolden på en dum måde, så det er noget, vi skal arbejde på. Ellers skaber vi nemlig unødvendigt pres på os selv.
- Vi kan forbedre de spillere, vi har, da vi for eksempel var for naive mod Bayern München, da vi var i kontrol over situationen. Klubben vil fokusere på at forbedre holdet, som det blev gjort til sommer. Vi vil hente unge spillere med god teknik, siger Allegri til Sky Sport Italia.
Juventus kan vinde mesterskabet i dag, hvis ikke Napoli besejrer AS Roma på Stadio Olimpico.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.