Juventus forlænger med succestræner

Massimiliano Allegri har lagt et år til sin kontrakt med de italienske mestre, så den udløber i 2018

Massimiliano Allegri har forlænget med Juventus (Foto: AP)
Massimiliano Allegri har forlænget med Juventus (Foto: AP)

Massimiliano Allegri har forlænget sin kontrakt med fodboldklubben Juventus.

De italienske mestres cheftræner havde kontraktudløb næste sommer, men Juventus meddeler fredag på sin hjemmeside, at kontrakten er forlænget med et år, så den udløber i sommeren 2018.

Massimiliano Allegri kom til Torino-klubben i sommeren 2014, da træner Antonio Conte forlod Juventus.

I sin første sæson førte Allegri klubben til både det italienske mesterskab og den nationale pokaltitel.

Klubben nåede desuden frem til Champions League-finalen, som Juventus dog tabte 1-3 til FC Barcelona.

I denne sæson har Juventus allerede genvundet mesterskabet, og klubben er nået frem til pokalfinalen mod AC Milan.

I Champions League var Juventus få minutter fra at sende Bayern München ud i ottendedelsfinalerne, men det tyske hold endte med at gå videre efter forlænget spilletid.

Massimiliano Allegri har forlænget med Juventus (Foto: AP)
Massimiliano Allegri har forlænget med Juventus (Foto: AP)

Se også: Leicester-manager: Stjerner, nej tak

Se også: Juventus tog sikker sejr på festdag

Pengene må ikke være det vigtigste for Bendtner, når han skal finde sin næste klub, mener Jan Mølby. Sport og Spil Mølby: Find en klub på tredje hylde, Bendtner

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere