Juventus går med i kampen om Eriksen

De italienske mestre fra Juventus er nu den seneste klub, der er interesseret i Christian Eriksen, forlyder det

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Den danske landsholdsstjerne Cristian Eriksen har længe været genstand for rygter til særligt de to store spanske klubber, Real Madrid og Barcelona, men nu ser det også ud til, at Juventus har danskeren på ønskelisten til sommerens transfervindue.

Det skriver det italienske fodboldmedie Calciomercato.

Her bliver der peget på, at Eriksens kontrakt udløber i sommeren 2020, og at Juventus' sportsdirektør Fabio Paratici har holdt skarp øje med offensivspilleren i en længere periode - og så længe Eriksen ikke har forlænget sin kontrakt med Tottenham, så ser man det som en mulighed for italienerne.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix


Juventus har angiveligt også haft møder med Eriksens folk, og nu overvejer man altså om man skal komme med et bud på danskeren til sommer. Mediet slår dog også fast, at det ikke bliver en let handel for dem.

I sig selv handler det om den interesse, der skulle være fra Real Madrid, hvor den tilbagevendte træner Zinedine Zidane skulle være en stor beundrer af Christian Eriksen. Derfor forlyder det, at den franske træner skulle være meget klar på at hente danskeren til Bernabeu efter denne sæson.

Endelig er der også den del, som handler om, at Eriksen også kunne forlænge med Tottenham, hvilket ville sende prisen meget højt op for ham.

Christian Eriksen skiftede til Tottenham tilbage i 2013 fra Ajax.

Se også: Eriksen: Det er bullshit

Se også: Danmark 'tvunget' i aktion: Jeg ville helst bare træne

Se også: Tøfting langer ud: - Pinligt, hvis det passer!

Robert Skov er topscorer i Superligaen, og det samme kan FCK kalde sig, når det kommer til tv-penge. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Millionerne ruller: Så meget scorer din klub

60 kommentarer
Vis kommentarer