Annonce:
Annonce:

Juventus kæmper sig til sen sejr mod lokalrivaler

De forsvarende italienske mestre fik slidt sig tilbage mod Torino og haler ind på konkurrenterne i Serie A

Winston McKennie stod for udligningen til 1-1 knap et kvarter før tid. Foto: Andreas Solaro/Ritzau Scanpix
Winston McKennie stod for udligningen til 1-1 knap et kvarter før tid. Foto: Andreas Solaro/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold

Endnu et truende pointtab blev vendt til tre point, da Juventus lørdag havde besøg af lokalrivalerne fra Torino.

Kampen endte 2-1 til de forsvarende italienske mestre på to scoringer i den sidste del af kampen. Torino havde bragt sig foran i begyndelsen af kampen, men løb tydeligt tør for kræfter til sidst.

Juventus har endnu ikke tabt i denne sæson, men det er til gengæld også blevet til en lang række uafgjorte kampe. Holdet indtager med lørdagens tre point tredjepladsen i den bedste italienske fodboldrække, Serie A.

Juventus har 18 point for 10 kampe. Torino ligger tredjesidst - lige under nedrykningsstregen - med 6 point for 10 kampe.

I lørdagens opgør var der knap spillet ti minutter, da forsvarsspilleren Nicolas N'Koulou stod for en overraskende føring til gæsterne.

Annonce:

Et hjørnespark endte for fødderne af camerouneren, der viste godt målinstinkt ved resolut at sparke bolden i kassen.

Gæsterne fortsatte med fint spil i første halvleg, mens Juventus havde svært ved at komme frem til de helt store chancer. Dermed var stillingen også 0-1 til gæsterne, da de to lokalrivaler gik til pause.

I anden halvleg var Juventus mere dominerende, men mandskabet havde stadig svært ved at få spillet til for alvor at flyde.

Godt ti minutter inde i anden halvleg troede forhåndsfavoritterne, at de havde udlignet. Juan Cuadrado sendte en løs bold i kassen, men efter VAR-gennemsyn blev scoringen underkendt på grund af offside.

Knap et kvarter før tid fik Juventus passeret Salvatore Sirigu i Torino-målet, og denne gang kunne VAR ikke røre ved Winston McKennies scoring.

Den 22-årige amerikaner, der var blevet skiftet ind kort forinden, headede bolden flot i mål og banede vejen for en mulig comebacksejr.

Annonce:

To minutter før den ordinære spilletids udløb var det den rutinerede forsvarsklippe Leonardo Bonucci, der pandede bolden ind til sen favoritsejr.

I lørdagens sene kamp skulle Inter forsøge at holde trit med de andre tophold, da Bologna var på besøg.

Danske Christian Eriksen blev skiftet ind i tillægstiden for Inter, der endte med at vinde 3-1 og rykke op på andenpladsen i Serie A.

Milano-klubben har 21 point for 10 kampe og to point op til lokalrivalerne fra AC Milan, der ligger på førstepladsen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: