Juventus sejrer og Fiorentina hylder afdød spiller

Juventus tog førstepladsen i Serie A, efter Fiorentina vandt og ærede den afdøde spiller Davide Astori

Fiorentina-supporterne med en tifo til Davide Astori. Foto: Claudio Giovannini/Ritzau Scanpix
Fiorentina-supporterne med en tifo til Davide Astori. Foto: Claudio Giovannini/Ritzau Scanpix

Endnu en weekend og endnu et slagsmål mellem Juventus og Napoli om førstepladsen i Serie A.

Den ragede Juventus igen til sig, da holdet hjemme besejrede Udinese 2-0 søndag eftermiddag.

Dermed nåede mesterholdet op på 71 point.

Napoli er to point efter, men spiller først senere søndag, og her vil en sejr bringe Napoli tilbage på førstepladsen.

Profilen Paulo Dybala bragte Juventus i front efter 20 minutter på et veludført direkte frispark, mens Gonzalo Higuain tillod sig at misbruge et straffespark i første halvleg.

Anden halvleg var blot fire minutter gammel, da Dybala slog til igen og sikkert udplacerede Udinese-keeper Albano Bizzari til 2-0.

Dybala vil ikke stå tilbage for Messi: Bringer Juventus foran på fremragende frisparkskasse:

Jens Stryger Larsen var ikke med for Udinese.

Andreas Cornelius startede på bænken, da Atalanta ude vandt 1-0 over Bologna.

Den danske angriber blev sendt på banen med en halv time igen, og Marten de Roon afgjorde opgøret med sin scoring.

Atalanta ligger på ottendepladsen med 41 point.

Tidligere søndag blev opgøret mellem Fiorentina og Benevento en særdeles følelsesladet forestilling, som Fiorentina vandt 1-0.

Det var Fiorentinas første kamp, siden Davide Astori døde for nylig på et hotelværelse, da Fiorentina ladede op til en kamp i Serie A mod Udinese.

Fiorentina-supporterne med en tifo til Davide Astori. Foto: Claudio Giovannini/Ritzau Scanpix
Fiorentina-supporterne med en tifo til Davide Astori. Foto: Claudio Giovannini/Ritzau Scanpix

Hjemmeholdets spillere varmede op i en trøje med nummer 13, som var Astoris trøjenummer, og der blev afholdt et minuts stilhed til ære for spilleren, der blev 31 år og efterlod sig sin forlovede og sin toårige datter.

Balloner i hvid og violet blev sendt mod himlen, og i det 13. minut blev der igen afholdt et minuts stilhed.

Vitor Hugo scorede Fiorentinas sejrsmål på et hovedstød, og det fejrede han med at fremvise en trøje med et foto af sin tidligere kollega i forsvaret.

Tirsdag slog en obduktion fast, at Astori døde af en blodprop i hjertet.

Forsvarsspilleren, der nåede at spille 14 landskampe for Italien, mødte ikke op til den aftalte morgenmad søndag 4. marts på kampdagen, og hans holdkammeraterne fandt ham død på hotelværelset.

Rørende gestus tilegnet Astori: Serie A-kamp afbrydes efter 13 minutter:

Se også: Nyt skadeschok: Dansk landsholdsspiller alvorligt skadet

Se også: Luft til Wenger: Nye stjerner slår til i tiltrængt Arsenal-triumf

Hany Mukhtar, Teemu Pukki, Johan Larsson og Kamil Wilczek kan alle være væk fra Brøndby til sommer. Foto: Lars Poulsen/Ritzau Scanpix Sport og Spil Helt hold kan forsvinde fra Brøndby

1 kommentar
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere