Juventus slår lokalrivaler og lægger nyt pres på Napoli

Alex Sandro blev matchvinder for Juventus i søndagens 1-0-sejr over lokalrivalen Torino i Serie A

Juventus sejrede i Torino-derbyet. Foto: Massimo Pinca/Ritzau Scanpix
Juventus sejrede i Torino-derbyet. Foto: Massimo Pinca/Ritzau Scanpix

Kampen om det italienske mesterskab har udviklet sig til at være en duel mellem Napoli og Juventus, og søndag overtog sidstnævnte igen førstepladsen - i hvert fald i nogle timer.

Ude mod lokalrivalerne fra Torino hentede Juventus en sejr på 1-0 i Serie A. Brasilianske Alex Sandro blev matchvinder med en nem scoring efter flot forarbejde af Federico Bernardeschi.

Det var ottende gang i de seneste ti Serie A-opgør mellem de to Torino-klubber, at Juventus løb med de tre point.

1-0-sejren bringer Juventus op på 65 point efter 25 spillede kampe. Dermed er presset igen på Napoli, som senere søndag møder Spal på hjemmebane. Juventus er før den kamp to point foran Napoli.

Juventus kom ind til opgøret med en Champions League-kamp mod Tottenham i benene.

Hvad der lignede en stor succesoplevelse, blev i stedet til et skuffende 2-2-resultat mod englænderne, og Juventus jagtede derfor oprejsning i søndagens lokalopgør.

Juventus sejrede i Torino-derbyet. Foto: Massimo Pinca/Ritzau Scanpix
Juventus sejrede i Torino-derbyet. Foto: Massimo Pinca/Ritzau Scanpix

Første halvlegs højdepunkt var samtidig kampens, og det kom efter 33 minutter.

Alex Sandro spillede bredt til Bernardeschi, som efter en finurlig dribletur i højre side hamrede den ind foran til Sandro, der blot skulle sætte foden på.

Bernardeschi havde forinden afløst den argentinske angriber Gonzalo Higuain, som blev skadet i et sammenstød med Torino-målmand Salvatore Sirigu.

Paulo Dybala blev skiftet ind halvvejs i anden halvleg efter en længere skadespause, og den dygtige offensivspiller havde flere chancer for at komme på tavlen.

Det lykkedes ikke, men heldigvis for argentineren lukkede Juventus-forsvaret af i den anden ende, og så løb de forsvarende mestre med tre point.

SE MATCHVINDER-KASSEN I KLIPPET ØVERST

Ny VAR-episode i Napoli-sejr: Se mål og højdepunkter her:

Se også: Ren Zlatan i forrygende Superliga-brag: Se gudemålet her!

Se også: Chokerer med usmageligt foto: Nu undskylder han det hele

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere