Juventus snubler uden Ronaldo

To straffespark skabte målene, da Serie A's tophold måtte nøjes med 1-1 mod oprykkeren Lecce

Dybala blev Juventus' eneste målscorer. Foto: ALBERTO PIZZOLI/Ritzau Scanpix
Dybala blev Juventus' eneste målscorer. Foto: ALBERTO PIZZOLI/Ritzau Scanpix

For blot anden gang i sæsonen smed Juventus point i Serie A, da topholdet uden Ronaldo i truppen lørdag kun fik 1-1 med hjem fra Lecce.

Begge kampens mål blev scoret på straffespark.

Først var gæsternes Paulo Dybala sikker, men seks minutter senere udlignede Marco Mancosu fra 11-meterpletten. Det skete i det 56. minut.

Juventus prøvede at finde vej til et sejrsmål og dermed endnu en smal sejr i rækken af ikke alt for imponerende resultater, men oprykkeren forsvarede sig godt og hentede dermed det ottende point for ni kampe.

Juventus topper stadig rækken, nu med 23 point, men kan miste førstepladsen til Inter, som senere lørdag spiller hjemme mod Parma uden den overbelastede Andreas Cornelius.

Ronaldo var ikke med i Juventus-truppen, fordi han blev sparet af cheftræner Maurizio Sarri.

I Serie A har Juventus i de seneste syv kampe spillet 1-1, 0-0, fire gange 2-1 og en enkelt gang 2-0.

Også i Champions League-kampen hjemme mod Lokomotiv Moskva forleden gik det mod pointtab, da Paulo Dybala med to sene scoringer vendte 0-1 til 2-1.

Se også: Rødt chok i City-triumf


Se også: Skadet og slidt: Taber 11 i træk
Dalum I.F. - 26. okt. 2019 - kl. 16:46 Sent comeback i Odense

6 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere