Juventus taber sensationelt Serie A-premiere

De regerende mestre tabte for første gang i to et halvt år på hjemmebane i Serie A. Udinese vandt 1-0

To og et halvt år ar Juventus-spillerne ikke tabt på hjemmebane i Serie A - før søndag aften, hvor Udinese vandt 1-0. (Foto: ANSA)
To og et halvt år ar Juventus-spillerne ikke tabt på hjemmebane i Serie A - før søndag aften, hvor Udinese vandt 1-0. (Foto: ANSA)

Juventus fik søndag en elendig begyndelse på sæsonen i den italienske Serie A i fodbold.

Torino-klubben, der har vundet mesterskabet de seneste fire sæsoner, tabte sensationelt 0-1 hjemme til Udinese.

Cyril Thereau scorede kampens eneste mål 12 minutter før tid.

Det er Juventus' første nederlag på hjemmebane i Serie A i mere end to et halvt år.

6. januar 2013 tabte holdet 1-2 hjemme til Sampdoria, men siden havde Juventus altså ikke tabt på hjemmebane i den hjemlige liga.

Se også: Nye Roma-stjerner smider point i Serie A-premiere

Der var da heller ikke meget, der tydede på, at Udinese skulle vinde i begyndelsen af kampen.

Juventus pressede på, og blandt andre nyindkøbet i angrebet Mario Mandzukic var tæt på.

Juventus var tyndt besat på midtbanen, hvor holdet før denne sæson sagde farvel til Arturo Vidal og Andrea Pirlo.

Eftersom Claudio Marchisio, Kwadwo Asamoah og nytilkomne Sami Khedira var ude med skader, efterlod det en midtbane med Paul Pogba, Simone Padoin og Roberto Pereyra.

Pierre-Emile Højbjerg kan være på vej til italiensk fodbold (Foto: AP) Tysk fodbold - 19. aug. 2015 - kl. 10:30 Medie: Bayern forhandler om Højbjerg-skifte

Hjemmeholdets pres udmøntede sig dog ikke i scoringer, heller ikke da et andet nyindkøb i Juventus-angrebet Paulo Dybala blev sendt på banen i stedet for Kingsley Coman midt i anden halvleg.

Efter Udineses scoring kom også spanieren Fernando Llorente på banen i hjemmeholdets angreb, men Juventus måtte altså indkassere det meget overraskende nederlag.

0 kommentarer
Vis kommentarer