Der er smidt en bombe i den italienske storklub Juventus.
Hele bestyrelsen er færdig.
Det gælder også klubpræsident Andrea Agnelli og vicepræsident Pavel Nedved.
Nyheden kom mandag aften ud i italienske medier og blev senere bekræftet på Juventus' hjemmeside.
'De tre direktører med fuldmagter (formanden Andrea Agnelli, næstformanden Pavel Nedved og den administrerende direktør Maurizio Arrivabene) har fundet det hensigtsmæssigt at overdrage de beføjelser, der er tillagt bestyrelsen.
'På grund af det foranstående er flertallet af den siddende bestyrelse ophørt, og bestyrelsen må derfor i henhold til loven og vedtægterne anses for nedlagt.'
46-årige Agnelli har stået i spidsen for Juventus siden 2010. Han var det fjerde medlem af Agnelli-familien, der har været i storklubben.
Gazzetta dello Sport skriver, at det var en enstemmig beslutning.
Beslutningen er angiveligt blandt andet truffet i kølvandet på den såkaldte 'Prisma'-sag, der blev åbnet af Torinos anklagemyndighed. Anklagerne handler om falsk bogføring.
I løbet af de kommende måneder er forventningen, at klubben får en ny bestyrelse på plads. Indtil da er administrerende direktør
Sportsligt er der også kaos i Juventus. Torino-klubben er hele ti point efter topholdet Napoli i Serie A, og den ellers succesrige klub har været en fiasko i denne sæsons Champions League.
Juventus røg ud efter gruppespillet, da det blot blev til tre point i seks kampe. De endte med hele 11 point op til Benfica og Paris Saint-Germain.