Annonce:
Annonce:

Kæmpe bombe: Pirlo ny Juventus-træner

Andrea Pirlo er ny cheftræner i Juventus, melder klubben

Andrea Pirlo skal være ny Juventus-træner melder klubben lørdag aften. Foto: Pierre Albouy/Ritzau Scanpix
Andrea Pirlo skal være ny Juventus-træner melder klubben lørdag aften. Foto: Pierre Albouy/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold

Tidligere på lørdagen blev Maurizio Sarri fyret som cheftræner i Juventus efter fredagens exit i Champions League mod Lyon.

Navne som Mauricio Pochettino og Simone Inzaghi blev nævnt som afløsere, men lørdag aften melder klubben meget overraskende, at Andrea Pirlo er ny cheftræner.

- Dagens valg er baseret på troen på, at Pirlo har det på bænken, der skal til for at lede en stærk og talentfuld gruppe mod nye succeser, lyder det på klubbens hjemmeside.

41-årige Pirlo har fået en to-årig kontrakt.

Artiklen fortsætter under billederne

Pirlo spillede for Juventus fra 2011 til 2015. Foto: GIORGIO PEROTTINO/Ritzau Scanpix
Pirlo spillede for Juventus fra 2011 til 2015. Foto: GIORGIO PEROTTINO/Ritzau Scanpix

Pirlo i New York-tiden. Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix
Pirlo i New York-tiden. Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix
 

Andrea Pirlos navn dukker op helt ud af det blå. Han er først i sidste måned udnævnt til træner for U23-holdet i Juventus, men rykker altså gevaldigt op i hierarkiet allerede nu.

Udover U23-holdet har Pirlo aldrig været træner for noget hold på hverken ungdoms- eller seniorniveau.

Annonce:

Pirlo har angiveligt været til møde i klubbens hovedkvarter her til aften og er altså blevet præsenteret kort efter.

Som spiller vandt Pirlo VM 2006 med Italien, og han har adskillige Serie A-titler på sit cv for både Milan og Juventus. Han stoppede sin aktive karriere i januar 2018 efter et ophold hos New York FC og skal nu forsøge at følge i sporene på navne som Josep Guardiola, Zinedine Zidane og Frank Lampard, der med succes er gået fra store spillerkarrierer til succesfulde trænerkarrierer.

I Juventus bliver Pirlo nu målt på, om han kan føre klubben til den Champions League-titel, de ikke har vundet siden 1996. Det italienske mesterskab er ikke længere nok at vinde, for det har Juventus vundet ni år på stribe nu...

Chokåbning: Danske mestre taber premieren

Fodboldens mest magtfulde kvinde

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nyttig idiot for islamister
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: