Kjær overdænget med ros: Hele pakken!

Simon Kjærs træner fra hans første klub i udlandet kommer med flotte ord om danskeren, men dengang var der også et par minusser

Simon Kjær får stor ros fra sin gamle Palermo-træner. Foto: Jonathan Moscrop/Ritzau Scanpix
Simon Kjær får stor ros fra sin gamle Palermo-træner. Foto: Jonathan Moscrop/Ritzau Scanpix

TV-fodbold uden VAR? Alle 2. divisionskampe kan ses live i Ekstra Bladet+

Simon Kjærs navn er for alvor blevet stort i Italien efter hans indsatser i AC Milans comeback til den absolutte top i Serie A.

Danskeren indledte sin udlandskarriere i Palermo fra 2008 til 2010 og en af hans cheftrænere fra dengang kommer nu med ros.

- Han er måske den stærkeste forsvarer, jeg har trænet i en-mod-en, siger 61-årige Delio Rossi ifølge Live Sicilia.

Præsident Maurizio Zamparini er kendt for at fyre trænere konstant, her præsenterer han Delio Rossi som træner i 2009, hvor denne har sit første af to ophold i klubben. Foto: Alessandro Fucarini/Ritzau Scanpix

Rossi var træner i Palermo fra 2009 til 2011 og har i en lang trænerkarriere fra 1993 og frem til 2020 blandt andet været i klubber som Fiorentina, Sampdoria, Bologna, Genoa, Lazio og Atalanta og en lang række andre italienske klubber, så der er mange forsvarsspillere, der har været gennem hans blik.

- Han virker langsom, men han er hurtig, har teknik, har et godt hoved og er god til at reagere. Han har alle egenskaber i forhold til at være en vigtig spiller.

- I Milan gør han forskellen, og efter min mening er han den egentlige leder i forsvaret, siger Rossi om Simon Kjær.

Rossi var træner i Palermo fra 2009 til 2011 og igen i 2019. Foto: Stefano Rellandini/Ritzau Scanpix
Rossi var træner i Palermo fra 2009 til 2011 og igen i 2019. Foto: Stefano Rellandini/Ritzau Scanpix
 
Rossi husker dog også et par udfordringer for den dengang 20-årige dansker.

- Hans eneste minus var, at han nød det faktum, at han var god, og han var ikke særlig god til at tilpasse sig forsvarslinjen. Han spillede lidt mere på instinkt, siger Rossi.

Siden har Kjær været forbi Wolfsburg, Roma, Lille, Fenerbahce, Sevilla, Atalanta og nu altså Milan, hvor han som 32-årig ser ud til at føre Milan til andenpladsen og dermed den bedste placering i Serie A siden 2012, hvor det også blev sølv.

- En joke fra Christian Eriksen

Simon Kjær blev i 2008 solgt for 30 millioner kroner fra FC Midtjylland til Palermo, hvor han i 2009 og 2010 spillede under Delio Rossi. Fotos: Claus Bonnerup/Massimo Pinca/Alessandro Fucarini/Ritzau Scanpix

Drømmejob med stjernerne: - Var som krigszone

Ny storklub? Planen klar for Braithwaite-skifte

TV-fodbold uden VAR? Alle 2. divisionskampe kan ses live i Ekstra Bladet+