Konen i krig med klubben: Nu er der godt nyt til fansene

Der er tilsyneladende fredsforhandlinger i gang mellem Mauro Icardi og Inter-toppen, og de skrider godt frem, fortæller spillerens agent og kone, Wanda Nara

Mauro Icardi.
Mauro Icardi.

Inters argentinske angriber Mauro Icardi har ikke spillet for Inter, siden han fik frataget sit anførerbind 13. februar, og selvom det angiveligt skulle være pga. en knæskade, så lader det til, at der er spændinger mellem klubben og spilleren.

I den forbindelse har Icardis kone og agent, Wanda Nara, udtalt, at man nærmer sig enighed. Det gjorde hun i Mediaset Sport-programmet 'Tiki Taka' søndag aften.

- Vi arbejder på at slutte fred, og vi er der næsten. Mauro (Icardi red.) er ved at komme tilbage fra en knæskade, og han har ikke haft en fridag før søndag, fordi han så gerne vil komme tilbage igen på højt niveau, fortæller Wanda Nara.

Hun peger desuden på, at der ikke længere er problemer mellem Icardi og holdkammeraterne. Derudover ærgrer hun sig over de historier, der kommer ud for tiden.

- Jeg har hørt, hvad spillerne har sagt til pressen, og ingen af dem har sagt noget dårligt. Problemet med folk er, at de blander Wanda sammen med Icardi, men vi er ikke den samme person, slår hun fast i tv-programmet.

Icardi var derfor heller ikke med mod Milan i søndagens Derby Della Madonnina, men selvom de skulle undvære ham, vandt de kampen med 3-2.

Se også: Tøfting langer ud: - Pinligt, hvis det passer!

Se også: 'Der er ingen undskyldninger, Brøndby!'

Se også: Danmark 'tvunget' i aktion: Jeg ville helst bare træne

Se også: Giver uventet støtte til manden der knaldede hans kone

5 kommentarer
Vis kommentarer