Annonce:
Annonce:

Kontakter Eriksens agent: Dansk klub imellem

Fire klubber, heriblandt en dansk, har kontaktet hollandske Martin Schoots, som ser optimistisk på sin danske klients fodboldfremtid, som dog fortsat er uafklaret

Christian Eriksen træner og har det godt, men har har ikke afklaret, om han kan spille elitefodbold i fremtiden. Foto: Daniele Mascolo/Ritzau Scanpix
Christian Eriksen træner og har det godt, men har har ikke afklaret, om han kan spille elitefodbold i fremtiden. Foto: Daniele Mascolo/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold

Selv om Christian Eriksen selvtræner hjemme i Milano, aner ingen reelt, om hans anstrengelser vil udmønte sig i en fortsat fodboldkarriere på højeste niveau.

- Jeg nærer et håb om, at han har en fremtid på fodboldbanen, siger hans agent, Martin Shcoots, dog optimistisk i en sms til Ekstra Bladet.

Her fortæller han også, at han allerede har modtaget flere henvendelser fra interesserede klubber, heriblandt fra Danmark.

- Der er allerede fire klubber, der har bedt om information om Christians situation, siger han til Ekstra Bladet.

- Og ja, der er en dansk imellem.

OB, hvor fynske Christian Eriksen også har trænet for nylig, er en oplagt kandidat.

Eriksen og Inter ophævede kontrakten med hinanden. Den nyhed blev offentliggjort fredag.

Annonce:

Martin Schoots korrigerer til gengæld et udsagn, han er blevet citeret for i den italienske avis, La Gazzetta dello Sport, og som er blevet videreformidlet af danske medier. Det kan afstedkomme misforståelser, siger han.

Han er således citeret for at 'bekræfte', at Eriksen vil fortsætte med at spille fodbold, og det er altså endnu ikke sådan, virkeligheden ser ud.

Christian Eriksen er fortid i Inters trøje, men han træner fortsat i Milano. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Christian Eriksen er fortid i Inters trøje, men han træner fortsat i Milano. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

Det er i alt fald udelukket, at den 29-årige midtbanespiller kan fortsætte i Italien, hvor man ikke må dyrke professionel idræt med en indopereret hjertestarter.

’Christian vil blive ved med at træne i Milano, for det er der, han og familien bor. Han vil fortsætte udenfor klubben, for det var nøjagtigt grunden til ikke at fortsætte’, skrev Schoots fredag til Ekstra Bladet.

'Italien er det eneste land, hvor det officielt er forbudt at træne sport med en indopereret hjertestarter. Det er ikke engang tilladt at gå i et fitnesscenter for at træne,’ fortsatte han, før han direkte adspurgt om, hvorvidt Christian Eriksen stadig håber på en fremtid på banen, svarede:

Annonce:

'Han har det virkelig godt. Al den fysiske feedback, han får, er virkelig positiv. Der er ingen grund til ikke at drømme eller ikke at håbe'.

’Han vil savne fansene, som er helt tossede med ham, men nu vil der åbne sig nye muligheder.

Det er ikke nogen hemmelighed, at danske OB håber på kreatørens underskrift, men først skal Christian Eriksen altså selv have afklaret, om han kan fortsætte på eliteniveau og i så fald hvor højt oppe i systemet.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lyt til dagens afsnit af Agenterne, der handler om Stig Tøftings tur i fængsel i 2002 fortalt af hans agent, Karsten Aabrink. Lyt herunder eller i din podcastapp.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nej, transkønnnede kan ikke skifte fra mande- til kvindefængsel
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: