Kopierer Cristiano: - De dræber mig, hvis jeg siger sandheden!

Cristiano Ronaldo har fået sig en ægte dobbeltgænger, der gør alt som portugiseren og forvirrer mange fans

Det er ved at være en måned siden, at Cristiano Ronaldos skifte fra Real Madrid til Juventus blev en realitet.

Cristiano Ronaldo tjener mere end 200 millioner kroner om året i Juventus, men der er andre, der også glæder sig over portugiserens skifte.

35-årige Gianfranco Sanguinetti, der til daglig arbejder som fitnesstræner, render nemlig rundt i Genoa og har fået sit liv fuldstændig forandret af Ronaldos skifte. Fordi han ligner portugiseren og nu vil arbejde professionelt som hans dobbeltgænger.

- Jeg tænker og spiser som ham. Jeg får ris, kylling, grøntsager og har fået det siden 2003, siger dobbeltgængeren i Gazzetta dello Sport.

- Det var ved VM i 2006, at Cristiano Ronaldo begyndte at blive et fænomen, og folk fortalte mig, at jeg lignede ham, og jeg kom ind i karakteren, siger han.

Da Ronaldos skifte til Juventus blev officielt, så var det om at gribe chancen.

Artiklen fortsætter under billederne - er det Cristiano eller dobbeltgængeren?

Cristiano Ronaldo den ægte. Foto: AP
Cristiano Ronaldo den ægte. Foto: AP
 

Han lagde et foto ud på Instagram, hvor han poserede uden for Juventus fanshop. Her blev han jagtet af unge fans, der ville have autografer, og han snød også butikkens personale, ligesom flere ville have billeder.

- I 2015 var jeg på ferie i Madrid, og da jeg gik rundt omkring Bernabeu, blev der kaos. Men det kan ikke jævnføres med, hvad der skete for nogle dage siden i Milano.

- Jeg ville lave et socialt eksperiment, men der kom flere hundrede personer, og jeg blev næsten bange. 'Siger jeg sandheden, så dræber de mig', tænkte jeg, fortæller han.

Spørgsmålet er, hvordan han udover maden er kommet til at ligne Ronaldo så godt.

- De er ingen kirurgi, men jeg indrømmer, at jeg har brudt det sidste tabu. Jeg har klippet mit hår præcis som ham. Selv mentalt skal du være disponeret, og jeg er tidligere model og selvcentreret nok til at gøre det, siger Ronaldo-dobbeltgængeren.

Artiklen fortsætter under billederne

Han håber en dag at møde portugiseren i virkeligheden.

- Det må være det virkelige mål, og det ville være som at kigge mig i spejlet, siger dobbeltgængeren.

I sidste uge kom det frem, at en modstanderklub havde hyret en dobbeltgænger for en tidligere Barcelona-stjerne, og det kan du læse om lige her.

Cristiano Ronaldo ankommer til Torino med en af sønnerne. Foto: All Over
Cristiano Ronaldo ankommer til Torino med en af sønnerne. Foto: All Over

KONG RONALDO. Foto: AP Sport og Spil Ronaldos vilde liv: Skandalerne, kvinderne og familietragedien

I rigtig beklædning: Cristiano Ronaldo er EA Sports frontfigur i FIFA 19. Her ses han i Juventus-dragten sammen med sine nye holdkammerater. Foto: EA Sports Sport og Spil 'Det bedste FIFA-spil nogensinde': Sådan har du aldrig set det før

Se også: Gør Rosenborg dårligere: Bendtner skal væk nu

Se også: Travl transferafslutning: Store handler på vej i United

42 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere