Koster 89 millioner: Juventus præsenterer Buffons afløser

Juventus har fundet afløseren for Gianluigi Buffon i form af Mattia Perin, der skifter fra Genoa på en fireårig kontrakt

Gianluigi Buffon er fortid i Juventus, og nu er hans afløser fundet. Foto: MASSIMO PINCA / Ritzau Scanpix
Gianluigi Buffon er fortid i Juventus, og nu er hans afløser fundet. Foto: MASSIMO PINCA / Ritzau Scanpix

Det har stået klart i et par uger, at Gianluigi Buffon ikke ville fortsætte sin karriere i Juventus, og dermed har de italienske mestre været på jagt efter en målmand, som skulle udgøre målmandsteamet med Wojciech Szczesny i næste sæson.

Den spiller er nu fundet, idet Juventus har købt 25-årige Mattia Perin i Genoa for 89 millioner kroner - beløbet kan senere stige med yderligere 22 millioner kroner. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Mattia Perin har gennem hele sin karriere været ejet af Genoa, men han har undervejs været udlejet til Padova og Pescara for at udvikle sig. Den proces har båret frugt, eftersom målmanden i de seneste sæsoner har været en sikker sidste skanse for Serie A-klubben.

Samtidig har han også været inde at snuse til det italienske landshold, hvor han indtil videre er noteret for to landskampe.

Mattia Perin er ny Juventus-keeper. Foto: Miguel Medina / Ritzau Scanpix
Mattia Perin er ny Juventus-keeper. Foto: Miguel Medina / Ritzau Scanpix
 

Se også: Juventus køber stjerne fri af Bayern

Se også: Gik amok på dommer i CL-drama: Nu får stjernen hård straf

2 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere