Kritiserer Ronaldo: Skulle passe sin syge mor

Den tidligere Juventus præsident Giovanni Cobolli Gigli kritiserer Cristiano Ronaldo for, at han kun poster billeder fra poolen, mens han er hjemme i Madeira under coronakrisen

Cristiano Ronaldo hjemme i Madeira i sit palæ. Lige netop for meget tid ved poolen kritiserer en tidligere Juventus præsident ham nu for. Foto: Rui Silva/Ritzau Scanpix
Cristiano Ronaldo hjemme i Madeira i sit palæ. Lige netop for meget tid ved poolen kritiserer en tidligere Juventus præsident ham nu for. Foto: Rui Silva/Ritzau Scanpix

Cristiano Ronaldo fik efter suspenderingen af italiensk fodbold lov til af Juventus at rejse hjem til Madeira for at være sammen med sin mor, der har været ramt af sygdom på det seneste, under coronakrisen.

Det møder nu kritik fra Juventus tidligere præsident Giovanni Cobolli Gigli ifølge Marca.

Han kritiserer derudover også Cristiano Ronaldo for kun at tage billeder ved poolen, når han ellers skulle passe sin mor og holde sin form ved lige.

- Tingene i Juventus blev komplicerede, da Cristiano Ronaldo rejste.

- Han sagde, at han tog til Portugal på grund af sin mor, men nu ser det ud til, at han kun tager billeder ved siden af poolen, siger Giovanni Cobolli Gigli, der var præsident i Juventus fra 2006 til 2009.

Han kritiserer desuden at Ronaldo overhovedet forlod Italien.

Cristiano Ronaldo da han sidst var i aktion mod Inter Milan 8. marts. Juventus vandt opgøret med 2-0, der var ikke tilskuere til stede ved kampen. Foto: Massimo Pinca/Ritzau Scanpix
Cristiano Ronaldo da han sidst var i aktion mod Inter Milan 8. marts. Juventus vandt opgøret med 2-0, der var ikke tilskuere til stede ved kampen. Foto: Massimo Pinca/Ritzau Scanpix
 

- Da undtagelsen blev gjort for ham, faldt tingene fra hinanden og andre ville også rejse væk.

- Sådan skulle det ikke have været. De skulle alle være sat i karantæne.

- At kritisere i bagklogskabets lys er selvfølgelig nemt. Men udefra forstår jeg ikke, hvorfor nogle spillere gerne ville forlade Italien.

- Når de kommer tilbage vil det blive sværere for dem at komme i form, fordi de skal være i karantæne i 14 dage, slutter den tidligere præsident.

Spørgsmålet er, hvornår Cristiano Ronaldo overhovedet behøver at være i form til at gå på grønsværen igen.

Lige nu er der lange udsigter til fodbold rundt om i de store ligaer, der alle afventer den alvorlige corona situation, der udspiller sig rundt om i verden.

Ronaldo har i denne sæson spillet 22 kampe i Serie A, med 21 mål til følge. Juventus fører ligaen med et point ned til Lazio på andenpladsen.

Taler om skræk-aften: 'En biologisk bombe'

Klar melding fra Inter: Eriksen kan rejse

Ronaldo donerer formue til intensiv-afdelinger