Lang karantæne venter: Ribery angriber dommer efter slutfløjt

Franck Ribery kan se frem til karantæne og formentlig en forlænget en af slagsen, efter han søndag skubbede linjedommer to gange efter slutfløjtet

Franck Ribery fik rødt efter slutfløjtet og kan formentlig se frem til en længere karantæne. Foto: JENNIFER LORENZINI/Ritzau Scanpix
Franck Ribery fik rødt efter slutfløjtet og kan formentlig se frem til en længere karantæne. Foto: JENNIFER LORENZINI/Ritzau Scanpix

Franck Ribery skiftede i sommer fra Bayern München til Fiorentina, og franskmanden har allerede imponeret med et par mål og et par assists.

Nu kan franskmanden formentlig se frem til en længere karantæne efter en episode umiddelbart efter slutfløjtet i søndagens 1-2-nederlag mod Lazio.

Tv-billeder viser Ribery og holdkammerater i ophedet diskussion med kampens tre dommere, men hvor de øvrige spillere nøjes med at diskutere, så skubber Ribery den ene linjedommer hårdt i brystet - og ikke bare en, men to gange.

Episoden kan ses LIGE HER.

Serie A-officials har ifølge goal.com bekræftet, at Ribery har fået et rødt kort efter slutfløjtet. Franskmanden var ellers skiftet ud med et kvarter tilbage.

- Han så træt ud, måske var han vred, fordi han ville have været ud tidligere, jokede træner Vincenzo Montella efterfølgende til Sky Sport Italia.

- Han er en mester, og jeg kan lide hans adrenalin og passion, og han vil få masser af tid til at bidrage. Jeg var angriber, og jeg ved, hvordan det er at blive skiftet ud, siger Montella.

Se også: Ribery: Min kone var glad for Real-skifte

Årsagen til Riberys overfald på linjedommeren skyldes formentlig, at Lazios sejrsmål fik lov at stå. Matchvinder Ciro Immobile begik ifølge Fiorentina-lejren frispark, inden han afgjorde kampen i 89. minut. Og VAR blev ikke benyttet.

- Jeg forstår ikke, når der er så afgørende et moment i slutfasen, og man har denne teknologi, hvorfor så ikke bruge det. Brug et minut og kig, siger Montella.

- Jeg sagde til dommeren, hvis du ser det efterfølgende, og du ikke mener, det er frispark, så køber jeg dig en kaffe. Hvis du synes, der er frispark, så køber du kaffe til mig, siger Montella.

Udover Riberys røde kort fik også Luca Ranieri rødt kort i slutfasen for Fiorentina, der nu er nummer ni med 11 point op til førende Juventus.

I sidste uge var Ribery irriteret over FIFA 20, som du kan læse LIGE HER

Se også: Vinder erotisk titel: Den mest sexede fodboldtræner

Se også: Næste Ribery på Tysklands landshold

Det er om at finde en grimasse, der kan passe. Zizou på pressemødet, hvor han sagde adios Real Madrid. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Her er 14 ting du - måske - ikke vidste om Zidane

31 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere