- Lige nu er det utænkeligt

Det var for optimistisk at håbe på Serie A-genstart i begyndelsen af maj, erkender den italienske sportsminister, Vincenzo Spadafora

Christian Eriksen skal ikke forvente at komme i aktion i Serie A i hverken april eller begyndelsen af maj. Det erkender den italienske sportsminister, Vincenzo Spadafora, som ellers var ude med en mere positiv prognose tidligere i marts. Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix
Christian Eriksen skal ikke forvente at komme i aktion i Serie A i hverken april eller begyndelsen af maj. Det erkender den italienske sportsminister, Vincenzo Spadafora, som ellers var ude med en mere positiv prognose tidligere i marts. Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er meget tvivlsomt, at bolden ruller igen i Serie A i begyndelsen af maj.

Sådan lyder det nu fra den italienske sportsminister, Vincenzo Spadafora.

Så sent som i sidste uge udtrykte han ellers sammen Gabriele Gravina, præsident for Det Italienske Fodboldforbund, håb om, at den bedste italienske fodboldrække kunne hives ud af sin corona-karantæne i den første weekend i maj.

- Forudsigelserne, der fik os til at tro, at vi kunne afvikle sportsarrangementer i slutningen af april eller begyndelsen af maj, var nok lidt for optimistiske, siger Spadafora ifølge AFP til den italienske tv-station Rai 3.

- Jeg tvivler meget på det. Jeg kan sige, at hvis der er mulighed for at genoptage turneringer, så vil det blive bag lukkede døre.

- Lige nu er det utænkeligt at sige, at det i maj er muligt at genoptage turneringer på normal basis, slet ikke med tilskuere.

Al italiensk sport er suspenderet frem til 3. april på grund af udbruddet af coronavirus, som støvlelandet er hårdt ramt af. Mere end 8000 italienere er døde.

9. marts blev der senest spillet fodbold i den bedste italienske række.

De manglende indtægter gør ondt på mindre hold som Alfa Romeo og dets teamchef Fred Vasseur. Foto: Peter Parks/AFP/Ritzau Scanpix Sport og Spil Milliarder fosser ud: F1's mange hovedpiner

Nok er Mogens Palle 86 år, men trods sorgen over sin hustrus død, har han mere at leve for, fortæller han. Foto: Jakob Jørgensen Sport og Spil Mogens Palle har lige begravet sin kone: Livet er ikke den rene fest

 

0 kommentarer
Vis kommentarer