Mancini åbner for Balotelli-comeback på landsholdet

Italiens nye landstræner, Roberto Mancini, vil tage en snak med Mario Balotelli om fremtiden

Det er før blevet hævdet, at Balotelli har været et forstyrrende element i truppen. Men nu vil Roberto Mancini tage en snak med den kontroversielle fodboldspiller. Foto: Claudio Giovannini/AP
Det er før blevet hævdet, at Balotelli har været et forstyrrende element i truppen. Men nu vil Roberto Mancini tage en snak med den kontroversielle fodboldspiller. Foto: Claudio Giovannini/AP

Den kontroversielle italienske fodboldspiller Mario Balotelli kan være på vej tilbage i varmen på Italiens landshold.

Den nyudnævnte træner, Roberto Mancini, åbnede ved sin præsentation for, at Nice-angriberen kan komme tilbage for første gang siden 2014.

I hvert fald agter Mancini at tage en snak med Balotelli.

- Mario er italiener. Vi skal helt sikkert tale sammen. Han er en af de spillere, vi bør tage et nyt blik på, siger Roberto Mancini.

Balotelli har ikke været en del af Italiens landshold siden det skuffende VM-exit i 2014, hvor det blev hævdet, at Balotelli var et forstyrrende element i truppen.

Det er netop blevet officielt, at Mancini træder ind i rollen som træner for det italienske landshold. Foto: Anton Vaganov/Ritzau Scanpix
Det er netop blevet officielt, at Mancini træder ind i rollen som træner for det italienske landshold. Foto: Anton Vaganov/Ritzau Scanpix
 

Den seneste landstræner, Gian Piero Ventura, åbnede ved sin tiltrædelse for et Balotelli-comeback.

- Hans tekniske kvaliteter er indiskutable, men som mine forgængere har påpeget, er der andre ting omkring ham, der skal vurderes, sagde Gian Piero Ventura.

Comebacket blev dog aldrig en realitet, og siden november har Ventura været fortid efter den mislykkede VM-kvalifikation.

Nu siger Mancini så det samme, men måske kan det denne gang komme Balotelli til gode, at Mancini kender ham fra tidligere. Balotelli var spiller under Mancini i både Inter og Manchester City.

Den 27-årige Balotelli har scoret 13 mål i 33 landskampe for Italien. I denne sæson har han scoret 18 ligamål for Nice.

Se også: Ser du med Åge? Hylder Pierre-Emile Højbjerg i Southampton

Se også: Tidligere City-boss bliver landstræner for Italien

Se også: Zorniger raser over FCM-stjerne: 'Han bør vises ud i hver anden kamp'

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere