Medie: Nu er det slut for Eriksen

Ifølge Gazzetta dello Sport er der nu definitivt indgået aftale om kontraktens ophør i Inter

Christian Eriksen har angiveligt spillet sin sidste kamp for Inter. Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix
Christian Eriksen har angiveligt spillet sin sidste kamp for Inter. Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix

Godt et halvt år efter kollapset i Parken er Christian Eriksen tæt på afsked med sin arbejdsgiver, den italienske mesterklub FC Internazionale.

Ifølge Gazzetta dello Sport, Italiens største sportsavis, er klubben nu kommet frem til, at man ikke kan have danskeren ansat under de givne forhold.

Det skriver avisen onsdag og gengives af transferjournalisterne Fabrizio Romano og Nicolò Schira.

Ifølge den ubekræftede historie ventes parterne at offentliggøre nyheden, når 2021 er blevet til 2022.

Årsagen til kontraktens ophævelse er, som det er blevet skrevet og fortalt adskillige gange efterhånden, Christian Eriksens hjertestarter, som han fik indopereret i sommer, og som er ulovlig at spille med i italiensk fodbold.

Det har den italienske olympiske komité, CONI, meldt ud.

Kun Christian bestemmer
Og det er derfor, Inter er kommet til konklusionen. Angiveligt ville man allerhelst beholde sin danske stjerne.

Der har allerede været spekuleret vidt og bredt i en mulig kommende arbejdsgiver, hvor især hans tidligere klub i Holland, AFC Ajax, har været oplagt.

Christian Eriksen har siden EM været delvis bosat i Odense med sin kæreste, Sabrina, og parrets to børn. Han har blandt andet trænet på OB's anlæg, og netop OB har været nævnt som en mulig kommende arbejdsgiver.

Hans agent, Martin Schoots, sagde forleden til TV 2 Sporten:

- Christian har en positiv, optimistisk og energisk karakter, men det er ikke tiden til at tale om fodbold endnu. Kun Christian bestemmer hvornår og om det øjeblik kommer.

Ståle Solbakken om Eriksen: Han føler helt sikkert, at han har mere at give

Ståle Solbakken om Eriksen: Han føler helt sikkert, at han har mere at give

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør Ekstra Bladets podcast 'Agenterne'

- Du er bindegal, var Karsten Aabrinks respons til Danny Blind, da han i 2008 afbrød Aabrinks sjældne ferie med nyheden, at Ajax’ havde fyret Kenneth Perez.

Gå ikke glip af tredje afsnit af 'Agenterne’ - lyt her eller i din fortrukne podcastapp.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?