Medier enige: Nu sker mega-transferen

Nu skal den være god nok, lyder det fra hollandske medier. Det unge stortalent Matthijs de Ligt er på vej til Juventus

Fremtiden er på plads for 19-årige Matthijs de Ligt. Foto: Ritzau Scanpix
Fremtiden er på plads for 19-årige Matthijs de Ligt. Foto: Ritzau Scanpix

Ajax-stjernen Matthijs de Ligts fremtid har været det helt store samtaleemne denne sommer. Først var der rygter om Barcelona, så PSG og derefter Juventus.

Den italienske forbindelse er efterhånden blevet varmere og varmere. Og nu ser det endelig ud til, at der sker noget.

Ifølge flere hollandske medier heriblandt Algemeen Dagblad og De Telegraaf kommer hollænderen ikke med på Ajax' træningslejr i Østrig.

I stedet er GPS'en sat mod Torino og Juventus, hvor agenten Mino Raiola er i færd med at færdiggøre handlen.

En pris på 70 millioner euro (omkring 520 millioner kroner, red.) plus diverse bonusser er angiveligt blevet forhandlet på plads.

Også de personlige vilkår skulle ligge klar for hollænderen. 14 millioner euro (knap 105 millioner kroner, red.) før skat kommer forsvarsspilleren til at tjene ifølge Algemeen Dagblad.

Den er den italienske fodboldjournalist Tancredi Palmeri med på.

- Juventus har omsider indgået en aftale med Ajax om De Ligt: 70 mio. euro + 12 mio. euro i add-ons, skriver han blandt andet og tilføjer i tweetet, at hollænderen med sin pris bliver alle tiders næstdyreste forsvarsspiller.

Kun overgået af landsmanden Virgil van Dijk, der for halvandet år siden kostede Liverpool FC 90 mio. euro - og lige foran franske Lucas Hernández og dennes skifte fra Atlético Madrid til Bayern München i år.

Allerede som 17-årig slog hollænderen igennem på Ajax' førstehold og er siden blevet en stjernespiller samt anfører.

Nu venter efter alt at dømme næste kapitel så i Italien, hvor han bliver den dyreste forsvarsspiller nogensinde i Serie A.

Tidligere har rekorden tilhørt den nuværende Juventus-spiller Leonardo Bonucci, der blev købt for 42 millioner euro (313 millioner kroner. red.) af AC Milan i 2017.

Joachim Andersen har været ønsket rundt omkring i Europa. Foto: Getty Images Fransk fodbold - 12. jul. 2019 - kl. 18:08 Danmarks dyreste bekræfter: Snakkede med CL-finalist

Se også: Raser over Neymar: Sådan bliver han straffet

Se også: Barcelona i vild transfer: Henter superstjerne for 900 millioner kroner

14 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere