Midt i krisen: Stjerne strejker - som den eneste

Adrien Rabiot har været på kant med sin arbejdsgiver flere gange, nu strejker Juventus-stjernen, fordi klubbens spillere får reduceret lønnen uder coronakrisen

Adrien Rabiot (th) vil ikke finde sig i den lønnedgang, som alle hans holdkammerater er blevet enige med Juventus om. Foto: Massimo Pinca/Ritzau Scanpix
Adrien Rabiot (th) vil ikke finde sig i den lønnedgang, som alle hans holdkammerater er blevet enige med Juventus om. Foto: Massimo Pinca/Ritzau Scanpix

Så er den gal igen med den franske enfant terrible Adrien Rabiot.

I hvert fald meddeler flere internationale medier, heriblandt italienske La Stampa, at den franske midtbanespiller strejker fra sin italienske topklub Juventus.

Årsagen er, at samtlige, undtagen Rabiot, Juventus-spillere accepterede en lønnedgang under coronakrisen for at holde hånden under klubben. Det har sparet Juventus for 673 mio. kr. i en periode, hvor alle indtægter er revet væk.

Men Rabiot har altså ikke accepteret lønnedgangen som sine holdkammerater, og derfor er han ikke mødt ind til træning i Torino, efter Juve-spillerne ellers er blevet genindkaldt.

Juventus' aftale med spillerne om en lønnedgang er gældende frem til juni, hvilket betyder, at den 25-årige franskmand i stedet for at modtage 238 mio. kr. i årsløn for 2020 'kun' kan sætte 178,5 mio. kr. ind på bankbogen.

Adrien Rabiot afviser selv anklagerne om en strejke, og han oplyser på sociale medier, at han har fulgt et træningsprogram fra Juventus og ankommer til Torino onsdag. Herefter skal han 14 dage i karantæne.

Ballade i Paris
Det er langt fra første gang, at Rabiot modsætter sig sin arbejdsgiver. Den sidste, lange periode af sin kontrakt med Paris Saint-Germain ville midtbanespilleren ikke spille for hovedstadsklubben, før han fik en mere lukrativ aftale.

Trods flere tilbud blev pengene aldrig store nok for Rabiot, der i sidste ende valgte af skifte til kongerne af frie transfers, Juventus, der altså kunne bruge de sparede transferudgifter i lønkroner.

Der var også problemer med Rabiot i PSG-uniformen. Foto: Sergio Perez/Ritzau Scanpix
Der var også problemer med Rabiot i PSG-uniformen. Foto: Sergio Perez/Ritzau Scanpix

Under sin kontraktstrid med PSG søgte Rabiot flere gange aktivt et skifte til både Premier League og La Liga, og for at sætte prikken over i'et tog han på natklub, da Manchester United overraskende sendte franskmændene ud af Champions League.

Rabiot likede i øvrigt også et opslag fra sin landsmand og United-legende Patrice Evra, der jublede over sin tidligere klubs chokerende sejr over PSG.

Afviste landstræneren
Også på landsholdet har Rabiot skabt ballade. Midtbanespilleren blev i 2018 ikke udtaget til den franske VM-trup, der skulle rejse til Rusland. I stedet blev Rabiot bedt om at holde sig stand by, hvis der skulle opstå skader i den franske trup.

Det havde Rabiot ikke lyst til, så han skrev en mail til landstræner Didier Deschamps, hvori der stod, at han ikke ville være i stand til at følge det franske træningsprogram. I stedet så Rabiot sine landsmænd blive verdensmestre hjemme fra sofaen.

Adrien Rabiot havde inden coronakrisen ellers tilspillet sig en nogenlunde fast plads hos Juventus, og franskmanden har spillet i alt 17 Serie A-kampe denne sæson.

FCN-Brøndby var den sidste Superligakamp som Stig Tøfting kommenterede. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Tøffe i flæsket på Mette F.

Se også: Ærlige Pirlo: Han er mere komplet end mig

Se også: Eriksen nedgjort: 'Ingen har forelsket sig'

Se også: Zlatans million-køb: Hygger sig i vild Ferrari

16 kommentarer
Vis kommentarer