Milan napper stortalent i sensationsklub

AC Milan har præsenteret det norske stjerneskud Jens Petter Hauge som ny spiller

Foto: Mats Torbergsen/NTB/Ritzau Scanpix
Foto: Mats Torbergsen/NTB/Ritzau Scanpix

Torsdag aften kan du se EL-bragene Glasgow Rangers-Galatasaray og Rio Ave-Milan live fra kl. 20.45 helt eksklusivt i Ekstra Bladet+

Norsk fodbold har udklækket nogle markante talenter de seneste år. Den seneste i rækken hedder Jens Petter Hauge.

Den 20-årige offensivspiller har i denne sæson været en markant profil hos Bodø/Glimt, der har fejet al modstand af banen i Norge, og nu har han sikret sig et drømmeskifte. AC Milan har nemlig købt det norske stjerneskud.

AC Milan oplyser på klubbens hjemmeside, at Jens Petter Hauge har underskrevet en femårig aftale, og han skifter med øjeblikkelig virkning til storklubben.

Det er kun en uge siden, at nordmanden for første gang optrådte på San Siro, som nu bliver hans nye hjemmebane.

I sidste uge tørnede AC Milan og Bodø/Glimt sammen i Europa League, og Jens Petter Hauge noterede sig både for et mål og en assist i opgøret, som Milan vandt 3-2.

Her fik Milano-klubben for alvor øjnene op for stortalentet.

AC Milan betaler angiveligt i omegnen af 37 millioner kroner for Jens Petter Hauge, der i 117 kampe for Bodø/Glimt scorede 35 mål og lavede 30 assists.

Slavia-spillerne diskuterer med dommer Damir Skomina, da straffesparket skal sparkes om. Foto: Claus Bonnerup Champions League Tjekkisk harme efter kampen: De tørrer røv med os!

Champions League Opfylder ét spillerønske efter CL-triumf

Frank Onyeka viste sig igen som en af FCM's store profiler. Foto: Claus Bonnerup Allan Olsen Det her kan ændre ALT

8 kommentarer
Vis kommentarer