Coronavirussen har sat en stopper for det meste sport, og i den italienske Serie A ligger fodbolden fortsat stille.
Og udsigten til Serie A igen kan være meget lang, og det er endda til trods for, at det forleden blev meldt ud, at de italienske klubber efter 18. maj igen kan genoptage træningen på normalvis.
Men ifølge den italienske minister for sport, Vincenzo Spadafora, er det langt fra sikkert, at Serie A vil blive genoptaget igen. Faktisk er han tværtimod skeptisk over for tanken.
- Det er langt fra sikkert, at Serie A-sæsonen kan genoptages efter 18. maj. Vi bliver pressede, men den medicinske protokol bliver anset for utilstrækkelig, siger Vincenzo Spadafora ifølge Football-Italia.
Artiklen fortsætter under billedet:
Vil ikke straffe fodbolden
Det er især risikoen for en yderligere smittespredning, der lægger til grund for sportsministerens udmelding. Derfor slår han også fast, at det skal være fuldt ud forsvarligt, inden man genoptager ligaen igen.
- FIGC (Det Italienske Fodboldforbund) præsenterede en protokol i går aftes, og det videnskabelige udvalg anså den for utilstrækkelig, så den har brug for justeringer. Først fra det øjeblik, hvor protokollen er aftalt, kan vi beslutte, hvorvidt fodbold skal genoptages eller ej.
Kan være slut
Vincenzo Spadafora er ligeledes klar i mælet, når det kommer til coronavirus. Hvis en spiller bliver testet positiv for corona, vil man ikke være i stand til at gennemføre Serie A.
- Der er mange spørgsmål, og situationen er kompliceret. Vi må ikke tage noget for givet, og det er ikke sikkert, at sæsonen genoptages. Vi skal optjene denne mulighed med den helt rigtige håndtering, lyder det fra Vincenzo Spadafora.
Datoen sat: Her må de samles igen
Fodboldforbund går efter Serie A-afslutning i august