Morata tager over for Ronaldo i Juventus-sejr

Alvaro Morato slog til med to scoringer på tre minutter og sørgede for en Juventus-sejr over Lazio

Álvaro Morata og Juventus har nu syv point op til Serie A's tophold, Inter. Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix
Álvaro Morata og Juventus har nu syv point op til Serie A's tophold, Inter. Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix

Álvaro Morata udnyttede til fulde, at han lørdag havde fået en plads i Juventus' startopstilling, da holdet mødte Lazio i Serie A.

Spanieren var med en assist og to scoringer involveret i alle sit holds mål, da det blev til en 3-1-sejr over klubben fra Rom.

Morata var med fra start, fordi Juventus-træner Andrea Pirlo skånede Cristiano Ronaldo en smule inden holdets Champions League-kamp mod Porto tirsdag.

Portugiseren startede på bænken, men blev sendt i aktion med 20 minutter tilbage, på trods af at Juventus på det tidspunkt allerede var kommet foran 3-1.

Sejren over Lazio betyder, at Juventus på tredjepladsen har syv point op til topholdet Inter med 13 kampe tilbage.

Det var Lazio, som åbnede målscoringen lørdag, da Joaquín Correa efter en dribletur køligt sparkede bolden i mål efter et lille kvarter.

Juventus svarede dog igen kort før pausen, da Adrien Rabiot - efter oplæg af Álvaro Morata - bankede bolden op i nettaget og udlignede.

Det var tæt på at blive til endnu en Lazio-føring, da Sergej Milinkovic-Savic fem minutter efter pausen headede bolden på overliggeren.

Men Juventus var altså skarpere. Med to mål på tre minutter - hvoraf det ene var på straffespark - gjorde Álvaro Morata det til 3-1 med en halv time tilbage.

Det kom gæsterne sig aldrig over.

Nederlaget er Lazios andet i træk og det tredje på fire kampe i Serie A. Rom-klubben ligger nummer syv med seks point op til top-4, der giver adgang til Champions League-gruppespillet i næste sæson.

Det perfekte comeback

Jon Dahl henter landsholdsspiller

Eriksen: Alle ville være som Laudrup

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær