Napoli vækket til live i tillægstiden

Napoli vandt for første gang i ligaen siden 19. oktober, da Sassuolo ude blev slået 2-1 efter mål i overtiden

Napoli fik endelig en sejr, da Sassuolo blev besejret på et mål i tillægstiden. Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters/Ritzau Scanpix
Napoli fik endelig en sejr, da Sassuolo blev besejret på et mål i tillægstiden. Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters/Ritzau Scanpix

Fodboldklubben Napoli har haft det hårdt længe.

Klubben har slet ikke kunnet få det til at fungere i Serie A, og det endte til sidst med en fyring af træner Carlo Ancelotti.

Ind kom Gennaro Gattuso, men han fik en forfærdelig start i jobbet, da Napoli senest tabte 1-2 hjemme til Parma.

Søndag skulle Gattuso og co. så på den igen, og det gjaldt udekampen mod Sassuolo.

Her kom Napoli planmæssigt bagud efter en halv time, men brasilianske Allan fik udlignet med en halv time igen.

Så lignede det niende kamp i træk i ligaen uden en sejr, men det blev ændret fire minutter inden i tillægstiden.

Her fik Napoli tilkendt et hjørnepark, og så dukkede Eljif Elmas op og fik presset hjemmeholdets Pedro Obiang til at score selvmål, og så vandt Napoli 2-1.

Dermed nåede klubben op på 24 point på ottendepladsen, men der er stadig helt uoverskueligt langt til toppen, hvor Inter og Juventus begge har 42 point.

Napoli vandt senest i ligaen 19. oktober, da Verona blev slået 2-0.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere