Ny dramatisk udvikling: Real Madrid tager affære i Ronaldo-sagen

Den spanske storklub har valgt at sagsøge det portugisiske medie Correio da Manhã, efter at mediet har skrevet, at Real Madrid pressede Cristiano Ronaldo til at få Kathryn Mayorga til at tie

Kathryn Mayorgas advokat Larissa Drohobyczer gennemgår her punkterne i anklageskriftet mod Ronaldo. Video: AP

Den portugisiske superstjerne og en af verdens bedste fodboldspillere nogensinde, Cristiano Ronaldo, er i de seneste uger kommet i voldsom modvind, efter at den amerikanske kvindeKathryn Mayorga har anklaget Ronaldo for en voldtægt tilbage i 2009.

Mayorga og Ronaldo indgik i 2009 et forlig uden om retten, hvor hun modtog 375.000 dollars, svarende til knap 2,5 millioner kroner, for ikke at omtale hændelsen igen. En aftale, som Kathryn Mayorga dog hævder er ugyldig.

Og det er netop den aftale, som nu har trukket Cristiano Ronaldos tidligere arbejdsgiver Real Madrid ind i den komplicerede sag.

Onsdag skrev det portugisiske medie Correio da Manhã således, at Cristiano Ronaldo kun underskrev aftalen, fordi den spanske storklub, som netop havde hentet ham i Manchester United, pressede ham til at underskrive i frygt for at sagen ville ramme klubbens image.

Mediet beretter således, at Ronaldo underskrev aftalen mod sin egen vilje, da han også dengang nægtede sig skyldig.

Netop derfor reagerer Real Madrid også nu. I en pressemeddelelse skriver klubben, at den har besluttet at sagsøge Correio da Manhãfor beskyldninger, som de anser som værende "kategorisk falske":

- Real Madrid har ingen form for kendskab til den information, som nyhedsmediet præsenterer angående Cristiano Ronaldo, og klubben havde derfor heller ingen mulighed for at handle, skriver klubben blandt andet på sin hjemmeside.

Cristiano Ronaldo har nægtet sig skyldig på flere sociale medier, og onsdag fortalte spillerens nye advokat Peter S. Christiansen yderligere, at dokumenterne i sagen er falske.

Ronaldo skal afhøres af politiet i Las Vegas. Foto: Miguel Medina Intl. fodbold - 10. okt. 2018 - kl. 19:59 Politiet bekræfter: Nu skal Ronaldo afhøres

Cristiano Ronaldo sammen med Kathryn Mayorga på natklub i Las Vegas om aftenen inden den påståede voldtægt i 2009. Foto: Flynetpictures.com/SplashNews/Ritzau Scanpix Italiensk fodbold - 7. okt. 2018 - kl. 20:54 Ny voldtægtsanklage mod Ronaldo

Pablo Osvaldo scorede fire mål i 14 landskampe - heriblandt et eminent et af slagsen i 2-2-kampen mod Danmark i 2013. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Sport og Spil Ballademageren fra helvede: Han brændte alle sine broer

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen