Annonce:
Annonce:

Ny familie-skandale: Stjernen tager afstand

Karrieren kører på skinner for den italienske angriber Gianluca Scamacca, men på det familiære plan er historien en helt anden. Nu tager landsholdsspilleren afstand til ny skandaløs episode, hvor efternavnet er kommet i fokus for det negative

Gianluca Scamacca blev skiftet ind, men kunne ikke gøre en afgørende forskel, da Italien smed VM-billetten i Nordirland. Se højdepunkter her.
Annonce:
Følg Fodbold

Gianluca Scamacca er et af Italiens største angrebstalenter.

Den 22-årige bomber fik i forrige sæson sit gennembrud i Serie A, og med de gode præstationer fulgte indkaldelse til landsholdet, hvor han senest var i aktion i den netop overståede VM-kvalifikation.

Efternavnet Scamacca har dog ikke kun prydet mediernes overskrifter af sportslige grunde i den seneste tid.

Torsdag bragte Gazzetta dello Sport historien om fodboldspillerens farfar, der var blevet anholdt i Rom, efter han havde truet tilfældige mennesker på livet med en kniv.

Den skandaløse og farefulde optræden er ikke et nyt fænomen i familien.

Så sent som i maj i år var det Scamaccas far, Emiliano, der gik amok med et baseballbat ved AS Romas træningsanlæg i udkanten af den italienske hovedstad.

Han smadrede flere af spillernes biler og optrådte angiveligt truende over for flere af klubbens unge talenter.

Annonce:

Dengang måtte sønnike stå frem og tage afstand fra opførslen, og nu gør angriberen det så igen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Gianluca Scamacca må nok engang forholde sig til en familieskandale, han ikke har haft noget med at gøre. Foto: Luca Bruno/Ritzau Scanpix
Gianluca Scamacca må nok engang forholde sig til en familieskandale, han ikke har haft noget med at gøre. Foto: Luca Bruno/Ritzau Scanpix
 

Ser dem ikke som familie
Det sker i et opslag på Instagram, hvor han gør det meget klart, at han har fået nok og er træt af at blive blandet ind i skandaler, han ikke har det fjerneste med at gøre.

Det gælder ikke kun episoderne. Det gælder også menneskerne. For Gianluca Scamacca har i mange år ikke haft nogen form for kontakt til faderen og dennes side af familien.

- For anden gang inden for få måneder er jeg nødsaget til tage afstand fra voldelige og ubeskrivelige hændelser begået af personer, der er knyttet til mit efternavn, men hvem jeg har haft lukket døren til i mange år, skriver Scamacca på Instagram.

Annonce:

- Jeg gentager det endnu engang. Jeg er vokset op med min mor og min søster. De er min familie. Det er ingen andre. Derfor håber jeg, at jeg ikke fremover vil blive kædet sammen med historier og artikler, der vedrører personer uden for den lille kerne bestående af den familie, der er skabt af mig, min mor og min søster, lyder det videre.

Scamacca får søndag chancen for at lade efternavnet få omtale af den positive slags, når Sassuolo hjemme tager imod Cagliari i Serie A.

Angriberen står indtil videre noteret for to mål siden sommerpausen, hvorfor der er et stykke op til sidste sæsons total på otte træffere.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Det er reelt straffrit at sjofle almindelige menneskers hårdt tjente penge bort
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: