Ny klub på banen - hård kamp om dansk landsholdsspiller

Fire Serie A-klubber har vist interesse for Jens Stryger Larsen, der efter alt at dømme siger farvel til Udinese i det kommende transfervindue

Jens Stryger Larsen har et godt navn i Italien, og flere klubber vil gerne hente den danske landsholdsback. Foto: Jens Dresling
Jens Stryger Larsen har et godt navn i Italien, og flere klubber vil gerne hente den danske landsholdsback. Foto: Jens Dresling

Det trækker op til et vinterskifte for den danske landsholdsspiller Jens Stryger Larsen.

For tiden er den 30-årige lollik helt uden for i Udinese. Det skyldes ikke hans præstationer i Serie A - for de har været gode - men kontraktforhold.

Jens Stryger Larsen har ikke villet forlænge med klubben for Udine og har derfor ikke spillet siden slutningen af oktober.

Backens kontrakt udløber efter denne sæson, og han får tilsyneladende ikke noget problem med at fortsætte karrieren i Serie A.

Ifølge både Calciomercato og SportMediaset har adskillige italienske klubber kastet snøren ud efter Stryger.

Bologna, Roma og Napoli har igennem et stykke tid været sat i forbindelse med danskeren, og nu er endnu en klub kommet ind i billedet.

De to italienske medier skriver, at Lazio inden for de seneste dage er kommet på banen.

Jens Stryger Larsen var med for Udinese i de første 11 Serie A-runder, men har end ikke været i truppen siden opgøret mod Inter 31. oktober. Foto: Daniele Mascolo/Ritzau Scanpix
Jens Stryger Larsen var med for Udinese i de første 11 Serie A-runder, men har end ikke været i truppen siden opgøret mod Inter 31. oktober. Foto: Daniele Mascolo/Ritzau Scanpix

Calciomercato betragter det nærmest som et faktum, at Jens Stryger Larsen vil forlade Udinese i vinterens transfervindue, og det er også sidste mulighed, hvis klubben fra Udine skal have penge for ham.

Angiveligt kan den tidligere Brøndby-back blive en del af en klassiske italiensk transferforretning, hvor flere spillere skifter klub.

Udinese er ejet af Pozzo-familien, der også kontrollerer Premier League-klubben Watford.

Den engelske klub vil gerne hente målmanden Thomas Strakosha i Lazio, og det er her, at Stryger kan komme ind i billedet.

Hvis Lazio kan få ham fra Udinese, er de formentlig mere indstillet på at sende Strakosha til Watford.

Jens Stryger Larsen har været i Udinese siden sommeren 2017 og har tidligere spillet tre sæsoner i Austria Wien.

Han er noteret for 47 landskampe og ligner et sikkert kort i Kasper Hjulmands VM-trup.

Men han har naturligvis brug for at komme til en klub, der har tænkt sig at bruge ham!

Det er ved at være nogle år siden, at Jens Stryger Larsen brød igennem i Brøndby

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lyt til seneste afsnit af Agenterne, der handler om Stig Tøftings tur i fængsel i 2002 fortalt af hans agent, Karsten Aabrink. Lyt herunder eller i din podcastapp.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?