Ny Milan-træner: Vi skal tilbage til toppen

Milan-træner Sinisa Mihajlovic fortæller, at målsætningen for sæsonen er at slutte i top tre i Serie A

Sinisa Mihajlovic er ny mand i trænersædet i Milan. (Foto: AP)
Sinisa Mihajlovic er ny mand i trænersædet i Milan. (Foto: AP)

Der et sket meget i AC Milan siden den forgangne Serie A-sæson.

På spillersiden er Luiz Adriano (Shakthar Donetsk) og Carlos Bacca (Sevilla) hentet til at styrke angrebet, mens Stephan El Shaarawy (Monaco), Adil Rami (Sevilla), Robinho (Guangzhou) og Michael Essien (Panathinaikos) blandt andre har fundet nye klubber.

Og på bænken har Sinisa Mihajlovic erstattet Filippo Inzaghi, der aldrig fik samme succes som træner i Milan, som han havde som spiller.

- Indtil videre har det være positivt. Vi begyndte fra nul med nye spillere, ny taktik og nye metoder. Vi er på rette vej, og bliver klar til den første kamp i sæsonen.

- Vores mål er at slutte i top tre, men med vores trup, hvis vi får tilført endnu et par spillere, kan vi sigte endnu højere, siger Mihajlovic i et interview med Gazzetta dello Sport.

Udover Luiz Adriano og Carlos Bacca er Andrea Bertolacci, Luca Antonelli, Simone Verdi, José Mauri og Rodrigo Ely også nye i Milan-truppen.

0 kommentarer
Vis kommentarer