Nye Roma-stjerner smider point i Serie A-premiere

Hovedstadsklubben måtte nøjes med et enkelt point, efter at det blev 1-1 ude mod Hellas Verona

Edin Dzeko formåede ikke at score i sin første Serie A-kamp. Bosnieren og Roma måtte tage til takke med 1-1 mod Verona. (Foto: ANSA)
Edin Dzeko formåede ikke at score i sin første Serie A-kamp. Bosnieren og Roma måtte tage til takke med 1-1 mod Verona. (Foto: ANSA)

AS Roma er blandt holdene, der vil udfordre de seneste fire års mestre, Juventus, i den italienske Serie A i fodbold.

Lørdag aften var Roma med i premierekampen i den nye sæson, men det gik ikke helt efter planen for cheftræner Rudi Garcias tropper fra hovedstaden.

Roma måtte nemlig nøjes med 1-1 i udekampen mod Hellas Verona. Holdet fra hovedstaden stillede med flere debutanter, blandt andre Edin Dzeko, som klubben har lejet hos engelske Manchester City. Angriberen fra Bosnien kom dog ikke på scoringstavlen.

Pierre-Emile Højbjerg kan være på vej til italiensk fodbold (Foto: AP) Tysk fodbold - 19. aug. 2015 - kl. 10:30 Medie: Bayern forhandler om Højbjerg-skifte

Også målmanden Wojciech Szczesny, som Roma har lejet i Arsenal, fik debut, og det blev en hård start for polakken, der blev passeret i første halvleg, da Veronas Bosko Jankovic headede bolden mod mål.

Men heldigvis for Roma-keeperen dukkede Romas Daniele De Rossi op lige før målstregen og headede bolden væk. Et kvarter inde i anden halvleg var der dog ikke noget at gøre for udeholdet, da Bosko Jankovic bragte Verona foran 1-0.

Se også: Inter bekræfter: Tvunget til at sælge til Real Madrid

Føringen holdt kun i fem minutter. Så udlignede Alessandro Florenzi for Roma, der dermed trods alt fik et point ud af turen til det nordlige Italien.

Roma-ikonet Francesco Totti måtte i øvrigt se hele kampen fra reservebænken. Senere lørdag aften spiller Lazio hjemme mod Bologna.

I lørdagens anden kamp vandt Lazio 2-1 hjemme over Bologna.

0 kommentarer
Vis kommentarer