Officielt: Solgt til Italien

Den danske landsholdsangriber Christian Gytkjær, der senest er blevet topscorer i den polske liga, skifter fra Lech Poznan til Serie B-klubben AC Monza, hvor Silvio Berlusconi er ejer

Guld fra arkivet: Gytkjær om løn, fodboldkarrieren og kæresten med det atypiske job. Video: Discovery Networks Danmark.

Han har scoret fem mål i sine seneste fem landskampe og har i sine ni landskampe aldrig prøvet at tabe.

Senest blev han liga-topscorer i Polen, og nu skifter 30-årige Christian Gytkjær så fra Lech Poznan til italienske AC Monza.

Det har klubben netop bekræftet.

Den lille klub fra motorsportsbyen har netop sikret sig suveræn oprykning fra Serie C til Serie B og har satset stort, siden den tidligere ministerpræsident Silvio Berlusconi overtog klubben i september 2018 sammen med ex-Milan-direktør Adriano Galliani.

- Der er ingen grund til at skjule noget. Vi vil have Lombardiets tredjestørste by op i Serie A, har Galliani sagt.

- Målet er at bygge en top-klub, og vi er allerede startet på at tale transfers. Vores budget vil blive brugt på at komme i Serie A. Vi går ikke amok, men vil gøre det nødvendige, lød det i april.

Berlusconi har tidligere ejet Milan, og han forsøgte derfor straks at hente sine tidligere stjerner til sin nye klub.

- Zlatan var det virkelige mål sammen med Kaka. Ikke-fodboldrelaterede problemer kom i vejen, så vi måtte opgive dem. Men man ved aldrig, har Berlusconi tidligere sagt, og nu kan han altså glæde sig over en dansk landsholdsangriber.

Se også: Smider alt tøjet: Er han verdens vildeste fodboldboss?

Sheikh Mansour (tv.) har brugt en brøkdel af sin formue på at gøre Manchester City til et tophold i Premier League, men succes i Champions League har hans mange milliarder endnu ikke kunnet skaffe. (Foto: AP/Tim Hales) Sport og Spil Champions Leagues skøre bagmænd

Berlusconi sidder nu i Europaparlamentet, men han går vist mere op i sin fodboldklub, AC Monza. Foto: Vincent KEssler/Ritzau Scanpix
Berlusconi sidder nu i Europaparlamentet, men han går vist mere op i sin fodboldklub, AC Monza. Foto: Vincent KEssler/Ritzau Scanpix
 

Gytkjær blev topscorer i sin sidste sæson i Polen. Foto: Lars Poulsen
Gytkjær blev topscorer i sin sidste sæson i Polen. Foto: Lars Poulsen

Se også: Se billedet her: Nøgen dansk stjerne forarger med pokal

Det er 19 år siden, at den 108 år gamle klub har været så højt oppe som Serie B, og ellers har byen mere været kendt for at huse det årlige italienske Formel 1-grandprix.

Spillere som Daniel Massaro, Maurizio Ganz, Patrice Evra, Luigi Di Biagio, Alessandro Costacurta, Pierluigi Casiraghi, Marco Branca og svenske Niels Lidholm har tidligere spillet for Monza, der lige nu har et hold næsten udelukkende af italienske spillere.

Nu kan Monza altså se frem til at se Gytkjær ræse fra forsvarsspilleren præcis som han gjorde i Polen, hvor han sluttede som ligatopscorer med 24 mål og nåede 65 mål i 119 kampe.

- Mange tak for de sidste tre år til alle i og rundt om Lech Poznan. Det har været en rutsjebane, men jeg har nyt hver et øjeblik.

- Jeg ønsker klubben og alle alt det bedste, og jeg vil aldrig glemme min tid her, lød det fra Gytkjær i sit farvel.

Roskilde-drengen Christian Gytkjær indledte sin professionelle karriere i Lyngby og rykkede via FC Nordsjælland til norske Haugesund. Derfra røg han videre til Rosenborg og efter stor succes snuppede tyske 1860 München ham, inden han i 2017 røg til Polen.

Ekstra Bladet har tidligere været på besøg hos Gytkjær i Polen, og det kan du læse lige her...
Christian Gytkjær på hjemmebanen i Poznan. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Blev kendt for nøgen-triumf: Her er Christians vilde vej til succes

7 kommentarer
Vis kommentarer